På Bornholm er alle gift med alle

10. FEB 2016 • 15:00LEDER • AF SØREN CHRISTENSEN

På Bornholm er alle gift med alle

Winni Grosbøll lod sig selv suge ind i en træls diskussion

”Kender de også hinanden?”
”Sidder han også i den bestyrelse?”
”Arbejder hans kone dér?”

Vi hænger sammen på Bornholm. På godt og ondt og på kryds og tværs.

Det er der meget positivt at sige om, og på mange måder er det selve essensen af glæden ved at bo på landet, at man netop hænger sammen.

Men:
Det stiller også rigtigt store krav til vores integritet, ikke mindst magthavernes, men også almindelige bornholmere og debattører, der skal eller ikke skal forholde sig til, at øens borgmester for eksempel er gift med en skoleleder på øen, eller at avisens chefredaktør er gift med en ansat på Færgen (find selv på flere gode eksempler).

Det kan være svært, har jeg noteret mig. Svært at finde balancen for, hvornår det er relevant, og hvornår det ikke er.

Da Winni Grosbøll i weekenden nedlagde sin Facebook-profil, var dråben efter alt at dømme affødt af debatten om 6.B-klassen fra Åvangskolen i Rønne, som skolens ledelse ikke ville lade tage til DM i skolefodbold.

Lederen af Rønneskolen hedder Andreas Grosbøll og er gift med borgmester Winni Grosbøll, og man kan næsten se for sig, hvordan nogle har slikket sig om munden, og simpelthen ikke har kunnet lade være med at inddrage Winni Grosbøll i sagen, selvom det egentlig slet ikke har noget med hende at gøre.

Jo, altså bortset fra, at borgmesteren jo er gift med skolelederen, men ellers er det vel ikke normalt en sag, en borgmester skal ind over?

Men Winni Grosbøll lod sig selv suge ind i en træls diskussion, og hun og hendes mand blev kaldt grimme ting på nettet, som ikke fortjener at blive genfortalt i en fin, gammel avis som Bornholms Tidende.

Også Venstres afgående kommunalbestyrelsesmedlem Lotte Helms og hendes mand, tidligere borgmester Bjarne Kristiansen, har været udsat for ubehageligheder og personlige angreb og perfiditeter, da de to fandt sammen for nogle år siden.

Det fortalte Helms på Venstre i Rønnes generalforsamling forleden.

Den bornholmske virkelighed, hvor alle er gift med alle, gør sig nu ikke kun gældende på de bonede gulve. Det gælder i alle samfundslag og brancher.
Også avisbranchen.

Jeg plejer gerne at sige, at det at være journalist på en lokalavis er den ultimative test:

Her møder du nemlig kilderne, når du handler ind i Netto, eller henter børnene i børnehaven. Og politikeren, du stillede kritiske spørgsmål, er gift med din badmintonmakker, og din kone er måske ansat på et konkurrerende medie eller på den virksomhed, du skriver om.

Men om man er borgmester eller tidligere borgmester. Om man er gift med den ene eller den anden.

Alle fortjener en fair behandling og en ordentlig tone.


SENESTE LEDER

7. FEB 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER
Leder: Ingen grund til nøl med de grønne busser
5. FEB 2019 • 18:19 FOR ABONNENTER
Leder: Besøgscentret skal holde åbent – hele året
10. JAN 2019 • 15:11 FOR ABONNENTER
Leder: Mens vi venter på en t-foil
17. MAR 2016 • 15:34LEDER
150 år – men sprællevende!
16. MAR 2016 • 15:30LEDER
Skal alt samles i Rønne?
14. MAR 2016 • 15:48LEDER
Hvorfor er lunten så kort?
8. MAR 2016 • 15:41LEDER
Kvinderne har vundet på Bornholm
7. MAR 2016 • 18:00LEDER
Fagforeninger på overarbejde
2. MAR 2016 • 16:37LEDER
Liv til Rønne Centrum
18. FEB 2016 • 15:00LEDER
Læg kunsten sammen i Rønne
16. FEB 2016 • 15:00LEDER
Februar, se nu at gå væk
11. FEB 2016 • 15:00LEDER
Medvind til Bornholm
10. FEB 2016 • 15:00LEDER
På Bornholm er alle gift med alle
9. FEB 2016 • 15:07LEDER
Et anslag mod Bornholms demokrati
5. FEB 2016 • 15:05LEDER
Gudhjem som kunstens by

Mest læste