Christiansen og Pedersen klar til ny stor finale mod stærke kinesere

25. NOV 2017 • 12:28SPORT • AF TOMMY KAAS

Christiansen og Pedersen klar til ny stor finale mod stærke kinesere

Den bornholmske badmintonspiller Mathias Christiansen og hans nye makker i mixdouble, Christinna Pedersen, er klar til en ny stor finale.

I sidste uge spillede parret sig frem til finalen i China Open, og lørdag eftermiddag slog danskerne så det japanske par Hoki og Hirota i to sæt og blev klar til søndagens finale i Hong Kong Open.

Mathias Christiansen og Christinna Pedersen får dermed chance for revanche, når de møder kineserne Zheng og Huang, som de tabte til i finalen i Kina for en uges tid siden.

– Skal vi tage de positive briller på, så har Mathias Christiansen nu prøvet det én gang tidligere, siger TV 2 Sports ekspert Jim Laugesen, som ser muligheder for, at danskerne kan levere bedre modstand mod kineserne end for en uge siden, hvor det blev til et klart nederlag i to sæt.

Mest læste