Firmaet har Bornholms højeste vækst: Det ændrer ikke vores hverdag – men...
Foto: Berit Hvassum

17. DEC 2017 • 16:02 • AF ANNA GUDMANN

Firmaet har Bornholms højeste vækst: Det ændrer ikke vores hverdag – men...

Borntek Industri har vækstet 314 procent på fire år. Dermed ligger de øverst på listen af de bornholmske virksomheder, der er endt på Gazellelisten, som blev offentliggjort i denne uge.

Erhvervsavisen Børsen udarbejder Gazellelisten, som giver et overblik over knap 2.000 danske virksomheder, der haft en omsætningsvækst på minimum 100 procent i løbet af de seneste fire år.

Det er anden gang Borntek Industri er på listen. Firmaet producerer komponenter til underleverandører.

Direktør Casper Poulsen er beæret over placeringen på listen.

– Det er en anerkendelse af, at vi har formået at vækste stabilt og sikkert. Og så er det i bund og grund et flot selskab at komme i, det er jo ikke alle, der kommer på den liste, siger han.

– Det er jo ikke, fordi vi har gjort noget specielt andet end at gøre vores arbejde og gøre så meget af det, som vi kunne komme til. Det ændrer ikke vores hverdag, men det er alligevel ret fedt, siger Casper Poulsen og understreger, at der ligger hårdt arbejde bag udviklingen.

– Det er nogle hårde år, vi har været igennem, fordi vi er vækstet så meget. Det har krævet meget af virksomheden og medarbejderne, der er nogle familier, der har stået for skud.

Årsagen bag Borntek Industris succes er svær at forklare kortfattet, mener Casper Poulsen, men han fortæller alligevel, at det handler om et godt forhold til kunderne, ligesom det betyder meget, at der er gang i produktionen ude i verden.

SENESTE NYHEDER

19. APR 2018 • 18:57 FOR ABONNENTER
Kim vil lave fristed på to hektar for bier
19. APR 2018 • 15:00 FOR ABONNENTER
Torsdagens leder: Den enes død...
19. APR 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
19. APR 2018 • 13:05 FOR ABONNENTER
Brugsen tager hele gaden i brug til ny stor butik

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. APR 2018 • 09:34
Fakta har fået ny butikschef
18. APR 2018 • 17:01 FOR ABONNENTER

Leder: Danmark er stadig i venteposition

Mest læste