19-årig mand dræbt i soloulykke

18. DEC 2017 • 04:27 • AF RITZAU

19-årig mand dræbt i soloulykke

En 19-årig mandlig bilist er omkommet i en soloulykke sent søndag aften på Bornholm.

Det oplyser Henrik Schwarz, vagthavende ved Bornholms Politi.

Ulykken fandt sted på Hovedgårdsvejen mellem Nylars og Aakirkeby. Politiet blev alarmeret klokken 23.17.

– Bilisten er på vej i sydgående retning, da han påkører et vejtræ. Der bliver ydet livreddende assistance af en læge og ambulancefolk på stedet, men klokken 00.25 bliver bilisten erklæret død på Bornholms Hospital som følge af sine kvæstelser, oplyser vagthavende.

Den 19-årige mand kommer fra Bornholm.

En bilinspektør skal mandag undersøge ulykkesstedet og køretøjet, der er totalskadet.

Den dræbtes pårørende er underrettet, oplyser Henrik Schwarz.

SENESTE NYHEDER

20. JAN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. JAN 2018 • 13:12
Vasagård overraskede igen
20. JAN 2018 • 08:52 FOR ABONNENTER
Misbrugskonsulent: Jeg kan skaffe heroin på fem minutter

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. JAN 2018 • 13:12
Vasagård overraskede igen

Mest læste