Så er billetterne sat til salg: Bornholmslinjen.dk er åben

8. JAN 2018 • 14:27 • AF TOMMY KAAS

Så er billetterne sat til salg: Bornholmslinjen.dk er åben

Nu er der åbnet for billetsalget hos Bornholmslinjen.dk.

Det er transportministeriet, der har nikket ja til det setup, som Molslinjen har lavet til deres bornholmske engagement. Det tager sin begyndelse til september under navnet Bornholmslinjen.

Rederiet forventer ikke at sælge mange billetter de kommende dage.

– Det vil formentlig være nysgerrighed, der driver de fleste ind på hjemmesiden i første omgang, siger Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen, til Bornholms Tidende.

– Folk vil nok gerne ind og se, hvordan det hele ser ud, og om billetpriserne nu holder, siger han.

Rederiet har været i tæt kontakt med transportministeriet hen over weekenden, hvor de sidste detaljer til Bornholmslinjen.dk er kommet på plads.

– De har været meget samarbejdsvillige og har været indstillet på at arbejde på højtryk, så vi kunne søsætte den her hjemmeside. Det er vi meget glade for, siger Jesper Maack.

Se den nye hjemmeside her.

SENESTE NYHEDER

20. JAN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. JAN 2018 • 13:12
Vasagård overraskede igen
20. JAN 2018 • 08:52 FOR ABONNENTER
Misbrugskonsulent: Jeg kan skaffe heroin på fem minutter

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. JAN 2018 • 13:12
Vasagård overraskede igen

Mest læste