Hærværk på Hasle Stadion er ikke meldt til politiet: Det her virker bedre
Foto: Berit Hvassum

22. JAN 2018 • 07:58 • AF HOLGER LARSEN

Hærværk på Hasle Stadion er ikke meldt til politiet: Det her virker bedre

En eller flere biler har været inde at køre på Hasle Stadion og efterladt dybe dækspor på fodboldbanen. Det kunne Bornholms Tidende fortælle i sidste uge.

Men hærværkssagen er ikke meldt til politiet.

– Vores erfaring er, at det fører ikke noget med sig. En appel til offentligheden virker bedre sammen med en opfordring til folk, der bor i området og færdes i området, om at være observerende og melde ind til os, hvis de ser noget, siger idrætsinspektør Carsten Clemmensen.

– Vi har ikke meget hærværk på vores idrætsanlæg. Når jeg taler med kolleger i den øvrige del af landet, kan jeg se, at bornholmerne er gode til at passe på tingene. Men det sker ind imellem, at der bliver lavet noget på vores anlæg. Det sker også, at vi får et tip om, hvem det var, og så tager vi en kontakt til pågældende eller til forældrene, og så finder vi som regel en løsning på, hvordan vi kan kompenseres for skaderne, siger Carsten Clemmensen.

SENESTE NYHEDER

20. FEB 2018 • 17:56 FOR ABONNENTER
Folkemødet skaber 51 arbejdspladser på Bornholm
20. FEB 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Bornholmsk madeventyr når nye højder

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste