Molslinjen har taget kritikken til sig: Vi lukker vogndækket på Express 1

19. JAN 2018 • 19:08 • AF JENS STUBKJÆR

Molslinjen har taget kritikken til sig: Vi lukker vogndækket på Express 1

Molslinjen har taget kritikken til sig angående det åbne vogndæk på hurtigfærgen, der skal sejle mellem Rønne og Ystad fra 1. september. Og gør nu noget ved sagen.

Det kom frem på Passagerforeningens i-øjenhøjde-møde med Molslinjen torsdag aften.

En mødedeltager fortalte, hun var bekymret for, at vogndækket på Molslinjens hurtigfærger er åbent i agterenden ud til det fri.

– Det kan godt være, det kan gå på Kattegat, men det er altså noget andet, når vi kommer ud i dårligt vejr på Østersøen, fortalte hun de fremmødte chefer fra Molslinjen.

– Ja, vi er ved at arbejde med det. Vi sørger for, at Express 1 og vores andre hurtigfærger bliver lukket af agter, så der ikke længere er åbent til det fri, fortalte administrerende direktør Carsten Jensen.

Det kom frem i Bornholms Tidende i december, efter en henvendelse fra Finn Kappelgaard, at Molslinjen havde fået klager over, at biler bagerst i færgen, hvor vogndækket er åbent ud til det fri, blev indhyllet i saltvandståge under overfarten.

På det tidspunkt afviste Molslinjen, at det udgjorde noget problem. Og fortalte, at man skyller de mest udsatte biler med afkalket vand ved ankomst til havn.

Men nu bliver vogndækket altså lukket til, så det bliver anderledes, når der skal sejles på Østersøen.

SENESTE NYHEDER

18. NOV 2018 • 16:17
Unge kan søge haslelegat
18. NOV 2018 • 13:33
Mejeriet bygger stadig
18. NOV 2018 • 13:15 FOR ABONNENTER
Bornholmere fravælger elbiler

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. NOV 2018 • 09:03
Sangerinde kom tæt på publikum

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm