Etapen sætter pengepræmierne endnu længere ned: Det er ikke noget vi gør med glæde
Foto: Allan Rieck

1. FEB 2018 • 13:28SPORT • AF TOMMY KAAS

Etapen sætter pengepræmierne endnu længere ned: Det er ikke noget vi gør med glæde

Når den bedste mand og kvinde kan lade sig hylde på Rønne Stadion Nord fredag i uge 30, fordi vedkommende har vundet Etape Bornholm 2018, så bliver det med en markant lavere pengepræmie end tidligere.

Sidste år satte Etape Bornholm førstepræmien ned fra 25.000 kroner til 15.000 kroner, og i årets udgave af den ugelange løbefest sættes præmierne yderligere ned.

5.000 kroner er der således i førstepræmie til den mand og kvinde, der formår at løbe maratonløbet fordelt over fem dage med den hurtigste tid.

Og det sker, fordi arrangørerne fra Viking Atletik har mistet sponsorer, tilskud og deltagere, fortæller klubbens formand og event manager Claus Clausen til Bornholms Tidende.

– Vi satser mere og mere på at være et breddemotionsløb for hele familien, siger Claus Clausen.

– Det er den vej, vi har valgt at gå, men det skal også siges, at det at sænke pengepræmierne for de bedste ikke er noget, vi gør med glæde, siger han.

– Havde vi haft økonomi til det, havde vi meget gerne fortsat som tidligere.

Etape Bornholm afvikles om en maraton fordelt på fem dage – mandag til fredag – i uge 30.

Løbeugen byder også på børne- og ungdomsløb fordelt over tre dage.

SENESTE NYHEDER

15. NOV 2018 • 13:26 FOR ABONNENTER
Express 1 svarer ikke til Molslinjens kontrakt med staten
15. NOV 2018 • 10:32 FOR ABONNENTER
Baskos ejer: Jeg sagsøger politiet
15. NOV 2018 • 08:12
Der graves færdigt på Vesterbro
15. NOV 2018 • 06:46 FOR ABONNENTER
Penge til nye døre og vinduer i Aarsdale
14. NOV 2018 • 22:15 FOR ABONNENTER
"Mundert" gensyn med Ruben Søltoft i Musikhuzet

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste