De tabte ikke et eneste sæt: Mathias og Christinna tager kæmpe sejr i Indien
Foto: India Open

4. FEB 2018 • 11:34SPORT • AF TOMMY KAAS

De tabte ikke et eneste sæt: Mathias og Christinna tager kæmpe sejr i Indien

Uden at tabe et eneste sæt gennem hele turneringen har den bornholmske badmintonspiller Mathias Christiansen og hans relativt nye makker i mixdouble, Christinna Pedersen, vundet India Open.

Søndag formiddag dansk tid stod de i finalen over for Praveen Jordan og Melati Oktavianti fra Indonesien, og efter storspil vandt danskerne deres første store titel sammen.

De komfortable sætcifre lød på 21-14, 21-15.

Sejren i Super 500-turneringen er også den snart 24-årige Mathias Christiansens – med afstand – største sejr i karrieren.

– Bornholm, kip med flaget. I har fået en Super 500-vinder, lyder det fra TV 2 Sports ekspertkommentator Jim Laugesen.

Der er cirka 160.000 danske kroner i præmiepenge – til deling – til de danske vindere, som i næste uge stiller op som favoritter ved DM i badminton.

Mest læste