Politiet: Stadig intet nyt om forsvundne Eva
Foto: Berit Hvassum

7. FEB 2018 • 10:28 • AF TOMMY KAAS

Politiet: Stadig intet nyt om forsvundne Eva

Der er stadig ikke nogen livstegn fra den 58-årige Eva Holm Jensen, der blev meldt savnet i torsdags.

Det oplyser politikommissær Hans Henrik Dam fra Bornholms Politi.

At der snart er gået en uge, siden kvinden blev meldt savnet, betyder, at det er begrænset, hvor meget politiet eftersøger.

– Eftersøgningen er ikke stillet i bero, for vi rykker stadig på de henvendelser, vi får, men det er begrænset, hvor længe vi kan holde et så højt niveau med eftersøgningen, siger Hans Henrik Dam.

Der er lavet en efterlysning i Schengen og Baltikum, men ifølge Hans Henrik Dam tyder mere på, at der er hændt kvinden noget.

Eva Holm Jensens bil blev fundet ved Fosforitten ved Arnager kort efter, at Bornholms Politi havde påbegyndt eftersøgningen.

Man har efterfølgende fået nogle henvendelser, som er blevet undersøgt, men de har altså alle været uden resultat.

Mandag sagde Hans Henrik Dam, at der ikke var meget håb tilbage. Den holdning har ikke ændret sig, oplyser han.

Ring 114
Bornholms Politi ønsker fortsat oplysninger fra folk, som kunne tænkes at vide noget om Eva Holm Jensens forsvinden. Det kan ske på telefon 114.

Samtidig opfordrer man folk til at kigge i skure og udhuse i området mellem Arnager og Nexø.




SENESTE NYHEDER

21. AUG 2018 • 19:24 FOR ABONNENTER
Lavvande i 10. klasse
21. AUG 2018 • 16:12 FOR ABONNENTER
Cowi blåstempler arbejdet med bornholmsk fødevareklynge
21. AUG 2018 • 15:53 FOR ABONNENTER
Leder: Er Wermelin, Juel Jensen og Persson klar?

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2018 • 10:02
Snuppede sig en joint i bussen
20. AUG 2018 • 13:44
Fem spildte sprit på kørekortet

Mest læste