Lokal virksomhed giver gratis frø til hele Bornholms skolehaver
Foto: Anders Beier / Bright Green Island

12. FEB 2018 • 06:10 • AF TOMMY KAAS

Lokal virksomhed giver gratis frø til hele Bornholms skolehaver

Da Tine Albinus i oktober deltog i Bornholmerdøgnet i Kyllingemoderen i Almindingen, blev hun grebet af en stemning:

Miljøet og dagsordenen omkring Bright Green Island blev pludselig gjort vedkommende, og et inspirerende oplæg fra en 8. klasse på Aavangsskolen, som fremlagde ideen om, at børn og unge skal lære at dyrke deres egne grøntsager, faldt i god jord hos Tine Albinus.

Hun forhandler nemlig frø via sin webshop Albinus Frø, der drives fra hjemmet i Rønne, og da hun sammen med de 125 andre deltagere i Bornholmerdøgnet blev bedt om at definere sit bornholmermål på et grønt stykke papir, lå visionen lige for:

”Min frøhandel vil tilbyde gratis frø til bornholmske skole-køkkenhaver”.

Nu er oktober og efterår blevet afløst af vinter, og snart kommer foråret. Dermed er det også regnskabets time for Tine Albinus, der forleden sendte tilbuddet om at hente for 2.500 kroner frø ud til 14 bornholmske folke- og privatskoler.

Nu tikker ‘ordrerne’ ind.

– Det er herligt, siger Tine Albinus uden de store bekymringer for, at 14 gange 2.500 kroner kommer til at ruinere hendes enkeltmandsvirksomhed.

– Alle virksomheder giver jo noget til forskellige tiltag, og for mig giver det her rigtig god mening. Det er meget mere oplagt end et sponsorat i en sportsklub eller noget lignende, siger hun.

Skolerne må i øvrigt selv bestemme, hvilke frø de ønsker at modtage fra Albinus Frø.

Det er dermed Tine Albinus’ store håb, at skoleeleverne får lov til at være med i hele den lange proces omkring det nye samarbejde.

SENESTE NYHEDER

21. AUG 2018 • 19:24 FOR ABONNENTER
Lavvande i 10. klasse
21. AUG 2018 • 16:12 FOR ABONNENTER
Cowi blåstempler arbejdet med bornholmsk fødevareklynge
21. AUG 2018 • 15:53 FOR ABONNENTER
Leder: Er Wermelin, Juel Jensen og Persson klar?

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2018 • 10:02
Snuppede sig en joint i bussen
20. AUG 2018 • 13:44
Fem spildte sprit på kørekortet

Mest læste