Afgående LO-formand: Man skal ikke være socialdemokrat for at blive min afløser
Foto: Torben Østergaard Møller

13. FEB 2018 • 06:12 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER / TOMMY KAAS

Afgående LO-formand: Man skal ikke være socialdemokrat for at blive min afløser

Fagforbundet 3F har ikke en kandidat til formandsposten i LO Bornholm, når Ernst Jensen skal afløses efter 22 år i spidsen for organisationen.

Bornholms Tidende kunne mandag fortælle, at Morten Riis er interesseret i at stille op, men 3F ønsker altså ikke at bakke op om hans kandidatur.

– Faktisk havde jeg bare tænkt, at det vist er et socialdemokratisk foretagende, men da jeg så blev kontaktet af en, der spurgte, om det kunne være noget for mig, tænkte jeg, at jo, det kunne det da godt, siger Morten Riis.

Men at der skulle være tale om et socialdemokratisk foretagende, afvises af Ernst Jensen. Man skal således ikke være socialdemokrat for at stille op til posten.

– Nej, det skal man ikke. Det er helt upolitisk i den forstand, at man ikke skal være medlem af et specielt parti, men selvfølgelig ligger der i opgaven, man skal arbejde politisk for lønmodtagernes interesser, siger Ernst Jensen.

– Jeg ved godt, at der er en gammel myte om politisk tilhørsforhold, fordi det ofte har været en socialdemokrat, der har siddet på formandsposten, men der er ikke noget om, siger Ernst Jensen.

SENESTE NYHEDER

16. JAN 2019 • 18:52 FOR ABONNENTER
Usædvanligt syn blandt tusind gæs i Udkæret
16. JAN 2019 • 14:45 FOR ABONNENTER
Onsdagens leder: Næppe grund til bornholmsk panik
16. JAN 2019 • 14:33 FOR ABONNENTER
Nye restauratører er gamle kendinge

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste