Magnus Cort vinder i Oman
Foto: Tour of Oman

16. FEB 2018 • 12:22SPORT • AF TOMMY KAAS

Magnus Cort vinder i Oman

Magnus Cort vandt fredag middag dansk tid fjerde etape af cykelløbet Tour of Oman. En mindre gruppe kom til mål, og her var Magnus Cort suveræn foran Giovanni Vosconti.

Med sejren bryder Magnus Cort et års sejrstørke.

Den 25-årige bornholmske Astana-rytter er kommet forrygende fra start i 2018, som allerede har budt på en samlet andenplads i Dubai Tour og hele otte(!) placeringer i top 10 blandt verdenseliten.

Hård afslutning
På fredagens etape i Oman blev feltet splittet på en stigning frem mod etapeafslutningen, og det tyndede ud blandt nogle af sprinterne.

Frem mod finalen blev en lille gruppe på godt 20 ryttere samlet, og her var Magnus Cort altså klart stærkest. Visconti blev toer, mens Alberto Bettiol, Greg van Avermaet og Rui Costa besatte de næste pladser.

Tour of Oman består af seks etaper og slutter søndag.



Mest læste