Bornholmsk par i krise: Se Natascha og Ronnies kamp for kærligheden
Foto: TV3

20. MAR 2018 • 05:51 • AF REDAKTIONEN

Bornholmsk par i krise: Se Natascha og Ronnies kamp for kærligheden

Ronnie på 37 og Natascha på 39 bor sammen med deres fire sammenbragte børn. De har begge bagage med fra tidligere forhold, hvilket især Natascha lider under. Hun er tidligere blevet svigtet, og har derfor svært ved at slippe kontrollen i forholdet, og ved at lukke Ronnie helt ind i hendes liv.

Sådan lyder det i programomtalen for TV3-programmet Kærlighed i krise, som i aften løber over skærmen.

Her er hovedpersonerne det bornholmske par, som i programmet skal have hjælp af de to parterapeuter, Martin Østergaard og Katrine Axholm.

De overvåger parrets hverdag, og det står hurtigt klart, hvorfor forholdet er i krise, oplyser TV3.

– Ronnie har to jobs og er derfor sjældent hjemme, og det tærer på forholdet, og giver Ronnie en enorm skyldfølelse. Parret ved godt at de må gøre noget, før det er for sent, hedder det i foromtalen.

Se et klip fra programmet, hvor Ronnie vil lave mexikansk lasagne her. Bemærk, at du skal igennem en reklame, før klippet starter.

Parrets kommunikation får hårde ord med på vejen af parterapeuterne.

Programmet sendes på TV3 i aften klokken 21.

SENESTE NYHEDER

11. DEC 2018 • 16:01 FOR ABONNENTER
Linda Persson: Fristen er for kort til at ansætte ny topchef
11. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste