Ferieramte bornholmere kan spise lokalt i flyet
Kok Casper Rønne-Hansen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

13. APR 2018 • 11:20 • AF SOFIE EJDRUP

Ferieramte bornholmere kan spise lokalt i flyet

De bornholmere, der i løbet af april og maj flyver med charterselskabet Spies sydpå, kan se frem til at sætte tænderne i lokale specialiteter i luften.

Den bornholmske kok Casper Rønne-Hansen, der har en restaurant i Bornholms Lufthavn, har fået til opgave at stå for maden ombord på flyene. En menu, der altså vil bestå af bornholmske produkter.

– Vi er rigtig glade for, at vi kan gengælde bornholmernes tillid til os ved at købe lokalt ind til vores flyvninger. Vi har sendt en masse udstyr til Rønne, som Casper så vil anrette maden i, udtaler kommunikationschef Torben Andersen fra Spies, der igen i år flyver 10 gange fra Bornholm.

Casper Rønne-Hansen glæder sig over, at Spies med sin ordre er med til at støtte lokalsamfundet:

– (Det er, red.) Glædeligt, at det ikke altid er de store industrikøkkener, der får disse opgaver. Det er også med til at promote øens mange fine madspecialiteter – stor ros til Spies for at tænke lokalt.

De forskellige menuer på flyene vil blandt andet bestå af hjemmelavet krydderskinke med æggestand og grønt, bornholmsk spegepølse med løg og piment samt bornholmsk verdensmesterost med hjemmelavet løgmarmelade og ditto knækbrød.

SENESTE NYHEDER

23. JUL 2018 • 15:05 FOR ABONNENTER
Hvad er dit bedste fund på kræmmermarked?
23. JUL 2018 • 14:35 FOR ABONNENTER
Pelle Peter spiller på festival hver anden uge
23. JUL 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
23. JUL 2018 • 13:30 FOR ABONNENTER
Naturvejleder vil genoplive tanken om en nationalpark
23. JUL 2018 • 11:12 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Magnus Cort hæver overliggeren – igen

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. JUL 2018 • 09:19
Aggressiv mand sov i privat have

Mest læste