Almeborg-profil blev kørt ned, da holdet fik to ryttere i top-10
De jyske grusveje blev grumme mod BHS-Almeborg. Eget foto

21. APR 2018 • 21:05SPORT • AF TOMMY KAAS

Almeborg-profil blev kørt ned, da holdet fik to ryttere i top-10

Cykelholdet BHS-Almeborg Bornholm kørte et flot cykelløb i Jylland lørdag, da den danske klassiker GP Herning med tilnavnet En forårsdag på Heden blev afviklet.

Med to mand i top-10 blev løbet, som var første afdeling af Post Cup, en resultatmæssigt godkendt tur, men sportsdirektør Christian Andreasen havde formentlig sat næsen op efter mere end Christoffer Lissons femteplads og Nicklas Pedersens ottendeplads.

I hvert fald følte han, at holdet sad tungt på løbet, da han havde seks mand med i frontgruppen med bare 20 kilometer igen.

Desværre for bornholmerholdet blev holdets store profil Rasmus Quaade påkørt af en servicebil og måtte udgå, og på samme kritiske tidspunkt punkterede Mathias Bregnhøj.

Kort tid efter styrtede også Morten Hulgaard, og dermed sad holdet pludselig i undertal i finalen på meget kort tid, fortæller Christian Andreasen.

– Det var selvfølgelig uheldigt. Vores situation ændrede sig på bare fem kilometer. Vi havde alt under kontrol, men sådan er cykelløb. Jeg synes, vi kørte det bedste GP Herning vi nogensinde har kørt, siger han.

Rasmus Quaade meldes okay. Intet er brækket, men han er noget forslået, oplyser Christian Andreasen.

BHS-Almeborg havde fem mand blandt de 20 første i løbet, der blev vundet af Troels Vinther foran Jonas Aaen.



SENESTE NYHEDER

19. SEP 2018 • 21:51
Loppeteket er sat til salg
19. SEP 2018 • 18:53 FOR ABONNENTER
Ole vil hjælpe stressramte
19. SEP 2018 • 16:05 FOR ABONNENTER
Stor flisproducent: Vi passer godt på fortidsminderne
19. SEP 2018 • 15:16 FOR ABONNENTER
Skovhjælper: Jeg græd da vi fik besked om lukningen

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste