Nye tal viser stort fald i arbejdsløsheden: Det er fuldstændig fantastisk
Foto: Berit Hvassum

24. APR 2018 • 11:53 • AF SOFIE EJDRUP

Nye tal viser stort fald i arbejdsløsheden: Det er fuldstændig fantastisk

Siden 2011, hvor arbejdsløsheden i hele landet var på sit højeste, er flere og flere bornholmere kommet i job, og sidste år var arbejdsløsheden på øen 6 procent - et fald fra 10 procent i 2011. Procentvist svarer faldet i til 38,87 procent.

Det viser en ny undersøgelse lavet af finansmediet Mikonomi.dk.

Med undtagelse af Fanø Kommune har alle landets kommuner haft en forbedring i arbejdsløsheden i årene mellem 2011 til 2017.

Den økonomiske krise, der brød ud i 2008, betød, at arbejdsløsheden steg i hele landet i de efterfølgende år, men nu er kurven således knækket.

Og den nyhed glæder formand for job-, udvikling- og fritidsudvalget ved Bornholms Regionskommune, Maria Fromseier Kjærgaard (A):

– Det er positivt, at vi får rigtigt mange af de ledige ud på arbejdsmarkedet. Det har vi brug for, og det er også rigtig vigtigt for folk at have et arbejde og noget at stå op til.

Ifølge udvalgsformanden er både tidligere dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, unge og ældre i højere grad blevet del af arbejsmarkedet igen.

– Det er fuldstændig fantastisk, at det ikke kun gælder én gruppe, men faktisk spreder sig udover mange grupper på Bornholm, siger hun.

SENESTE NYHEDER

20. MAJ 2018 • 16:21
Brand i skraldespand

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. MAJ 2018 • 07:58
Kopiband hyldede John Mogensen

Mest læste