Svaneke Friskole har ventelister flere år frem
Foto: Jens-Erik Larsen

26. APR 2018 • 05:52 • AF PETER TIEMROTH

Svaneke Friskole har ventelister flere år frem

– Man kan ikke ligefrem sige, at vi har mangel på potentielle elever. Vi har ventelister flere år frem i tiden, og flere lader sig skrive op næsten fra fødslen for at være sikker på, at der er plads på skolen, når de skal starte.

Det fortæller skoleleder Matilde Lissau om udviklingen på den kun knap tre år gamle Svaneke Friskole, der tog over efter lukningen af den kommunale skole, men som allerede er kommet godt i vej både elevmæssigt, pædagogisk og økonomisk.

– Vi ligger nu på omkring 210 elever og har på et enkelt enkelt klassetrin måttet dispensere fra vores praksis om, at klasserne helst ikke må overstige 19 elever. I den pågældende klasse er indskrevet 25 elever for i hvert fald at kunne rumme børn fra Svaneke.

Men ellers fortæller Matilde Lissau efter skolens generalforsamling tirsdag aften, at man trækker elever fra et meget stort område, hvor Bornholm øst for linien mellem Nexø, Aakirkeby og Allinge i de senere år jo som bekendt er blevet folkeskolefri zone.

Også økonomisk går det fint for skolen, der igen i det forløbne år har kunnet notere et overskud – nu på 480.000 kr.

Og det vil sige, at man på kun tre år har været i stand til at tilbagebetale 1,5 mio. kr. og nu "kun" mangle at tilbagebetale 2 mio. kr. til de private investorer, der trådte til i skolens etableringsfase.

SENESTE NYHEDER

14. DEC 2018 • 15:35 FOR ABONNENTER
Kommunens miljøfolk slås med kæmpe arbejdspukkel
14. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste