Allan Kuhn: Her er min VM-favorit

14. JUN 2018 • 09:32SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Allan Kuhn: Her er min VM-favorit

For en uge siden blev Allan Kuhn præsenteret som ny cheftræner i Superligaklubben Hobro IK. Bornholmeren har sin første arbejdsdag i klubben fra Himmerland på mandag, men inden da vil Kuhn følge de indledende kampe til sommerens VM-slutrunden i Rusland, som begynder i dag kl. 17, når værterne fra Rusland tager imod Saudi Arabien.

Og Allan Kuhn er ikke i tvivl om, hvem hans favorit er ved VM-slutrunden.

– Jeg ser Tyskland som VM-favoritter. For det første et det et rigtig stærkt hold, og så er det et turneringshold, som altid kommer langt. Samtidigt har de en utrolig rutineret træner i Joachim Löw, som har prøvet det mange gange før, siger Allan Kuhn, som også ser de store sydamerikanske fodboldnationer Brasilien og Argentina som andre oplagte bejlere til at vinde.

Turneringshold

Die Nationalelf har dog ikke fået den bedste optakt til VM. I den sidste venskabskamp før holdet rejste til Rusland spillede tyskerne, der topper FIFA’s verdensrangliste, mod Saudi-Arabien, nummer 67 på listen. Det var en kamp, de burde have vundet stort. De vandt 2-1.

Forinden havde vores vores store nabo spillet fem venskabskampe og ikke vundet nogen af dem. Uafgjort mod England, Frankrig og Spanien og nederlag på 0-1 til Brasilien og 1-2 til Østrig.

Alligevel er Allan Kuhn kun ikke i tvivl om, at Tyskland træder i karakter, når det virkelig gælder.

– Jo dårligere tyskerne gør det i venskabskampene op til VM, jo større favoritter bliver de for mig. Der er et eller andet med dem. Når det gælder, så er de der, og jo mere ballade der er inden, jo bedre bliver de, når det gælder. Det er et rigtig turneringshold.

Tyskerne spiller deres første kamp på søndag, hvor de møder Mexico. Men inden da gælder det Danmark, som lørdag møder Peru. Hvordan Allan Kuhn ser Danmarks muligheder ved VM, kan du læse om i avisen lørdag.


Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen