Bertel Haarder slår det fast: Pia Kjærsgaards forslag er komplet meningsløst
Foto: Jens-Erik Larsen

17. JUN 2018 • 20:02 • AF JENS STUBKJÆR

Bertel Haarder slår det fast: Pia Kjærsgaards forslag er komplet meningsløst

– Pia Kjærsgaards udtalelse om, at folkemødet skal flyttes og ikke ligge her på Bornholm, er jo komplet meningsløs. Fordi det kan hverken hun eller jeg eller statsministeren blande sig i.

Sådan siger Bertel Haarder, folkemødets ”fader”, der griber fat i avisens udsendte, fordi han meget gerne vil give en besked i offentligheden til Pia Kjærsgaard i anledning af hendes udmelding forleden på tv2.dk. Her taler hun i et debatindlæg for, at Folkemødet bør ”flytte rundt mellem landsdelene og holdes på steder, hvor rammerne tillader gode betingelser for folkemødet”.

Direkte henvendt til Pia Kjærsgaard, Folketingets formand, siger Bertel Haarder:

– Folkemødet ligger jo her, fordi folk forventer, at det ligger her. Der er ikke en øre statslige penge i folkemødet. Det vil sige, at selv om hele Folketinget var enige med hende, så kunne vi ikke flytte folkemødet. Så bare rolig: Glem det, Pia Kjærsgaard! Hold ferie på Santorini. Folkemødet ligger, hvor det ligger!

Her hentyder Bertel Haarder til, at Pia Kjærsgaard gennem flere år har haft en feriebolig på den græske ø, Santorini.

Uanset hvem der bestemmer folkemødets placering, mener Bertel Haarder, det er en dårlig idé at tænke på at flytte det fra Bornholm.

– Nu er der jo otte Folkemøder i Danmark, og jeg har været til dem alle, undtagen det på Møn, og det skal jeg til om et par uger. Men det er jo som Snehvide og de syv små dværge. Snehvide er folkemødet på Bornholm – alle de andre, det er dværge! lyder det fra Bertel Haarder.

SENESTE NYHEDER

19. SEP 2018 • 21:51
Loppeteket er sat til salg
19. SEP 2018 • 18:53 FOR ABONNENTER
Ole vil hjælpe stressramte
19. SEP 2018 • 16:05 FOR ABONNENTER
Stor flisproducent: Vi passer godt på fortidsminderne
19. SEP 2018 • 15:16 FOR ABONNENTER
Skovhjælper: Jeg græd da vi fik besked om lukningen

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste