Ældrerådet vil have den sene færgeafgang flyttet

20. JUN 2018 • 13:44 • AF REDAKTIONEN

Ældrerådet vil have den sene færgeafgang flyttet

Bornholms Ældreråd drøftede placeringen af færgeafgange på døgnet på sit møde tirsdag. Og her viste det sig, at Bornholms Ældreråd tilslutter sig, at afgangen fra Rønne til Ystad klokken 20.30 flyttes til klokken 18.30.

Rådet støtter således, at der bliver afgang fra Rønne hver fjerde time mellem klokken 6.30 og 18.30.

Det skriver Ældrerådets formand, Erik A. Larsen i et referat fra mødet i går.

Det er Molslinjen, der har foreslået at flytte afgangen. Forslaget bakkes op af Destination Bornholm, mens et flertal at Tidendes læsere vil beholde afgangen 20.30.

Pensionistbilletter

I øvrigt vil ældrerådet fremover være særlig opmærksom på antallet af udbudte pensionistbilletter på samtlige afgange.

Og ældrerådet hilser med tilfredshed, at Bornholmslinjen har lyttet til dem med hensyn til opsamlingsstedet til Kombardo Expressen i Rønne.

– Det er meget positivt, at der bliver opsamling flere steder i Rønne, lyder det fra rådets formand.

SENESTE NYHEDER

15. JUL 2018 • 19:09 FOR ABONNENTER
Det sker ikke hver dag: Sjældent fund opdaget ved Arnager
15. JUL 2018 • 08:23 FOR ABONNENTER
Tørken koster dyrt: Landbrug har taget hul på vinterfoderet

MEST LÆSTE BORNHOLM

14. JUL 2018 • 06:02
Aakirkeby er klar til retrofest
14. JUL 2018 • 08:13 FOR ABONNENTER
Handelsstandsforening: Handl lokalt for alles skyld

Mest læste