Glemte tilladelse: Jazzugen blev reddet af kommunen og brandvæsenet
Der manglede en tilladelse til Scenen ved Allinge Havn. Men med hurtig hjælp fra kommunen og brandvæsenet blev tingene bragt i orden. Foto: Allan Rieck

15. JUL 2018 • 21:11 • AF REDAKTIONEN

Glemte tilladelse: Jazzugen blev reddet af kommunen og brandvæsenet

Årets Allinge Jazz- og Musikfestival er forløbet rigtig godt med god musik og mange gæster. Men hvis det ikke havde været for en meget hurtig sagsbehandling af Bornholms Regionskommune og Bornholms Brandvæsen, så havde der måske slet ikke været noget jazz i Allinge i den forløbne uge – i hvert fald ikke på den store scene ved havnen.

Det fortæller Thomas Augustsen til Bornholms Tidende.

– I onsdags (dagen efter jazzugen åbnede, red.) fik vi at vide, at vi manglede en tilladelse til scenen, da vognen var ti kvadratmeter for stor i forhold til, hvad den måtte være. Så der skulle andre ansøgninger til, og det havde jeg sgu glippet, erkender medarrangøren.

Heldigvis var Bornholms Regionskommune og Bornholms Brandvæsen meget hurtige til at hjælpe aktionsgruppen bag jazzugen til at få den nødvendige tilladelse i hus. Og så kunne der heldigvis lyde jazztoner fra Scenen ved Allinge Havn.

– På foreningens vegne vil jeg gerne have lov at takke Bornholms Regionskommune og Bornholms Brandvæsen for at være meget hurtige, positive og hjælpsomme med at få den sidste tilladelse i hus. Den hjalp de lynhurtigt med at skaffe.

– Det er 100 procent positivt arbejde fra deres side i hvert fald, og det takker vi mange gange for hjælpen, at de er så hurtige og professionelle på den måde, lyder det fra en taknemmelig Thomas Augustsen, som glæder sig over en ellers vellykket jazzuge.

– Der har været masser af glade folk i byen, og det har været rigtig sjovt og spændende. Jeg vil sige, jeg synes, det har været en kæmpe succes.

Vil I fortsætte med det næste år?


– 100 procent, det lover jeg dig! Jeg har faktisk allerede booket de første bands til næste år, så det kan jeg love dig, at det fortsætter.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2018 • 18:31 FOR ABONNENTER
Voksende interesse for minigolf giver håb om flere klubber
22. OKT 2018 • 17:17 FOR ABONNENTER
Bonderet løb med sejren
22. OKT 2018 • 14:55 FOR ABONNENTER
Svar fra rederiet stiller ikke passagererne tilfredse
22. OKT 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste