Bornholmerbussen sænker prisen til 99 kroner

16. JUL 2018 • 13:02 • AF TOMMY KAAS

Bornholmerbussen sænker prisen til 99 kroner

Bornholmerbussen og Bornholmslinjen indgår aftale om lavprisbilletter mellem København og Rønne. Priserne starter ved 99 kroner, og billetter kan erhverves fra den 1. august.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Bornholmslinjen overtager færgebetjeningen af Bornholm til september, og herefter vil Bornholmerbussen altså fortsat være leverandør af passagerer til overfarten.

Aftalen om en ny kombi-billet, der gør det muligt at rejse mellem Rønne Havn og Københavns Hovedbanegård ned til 99 kroner, ser Jørgen Andersen, der er direktør i Bornholmerbussen, store perspektiver i.

– At vi kan klemme billetprisen ned til under 100 kroner for hele rejsen mellem København og Rønne, vil helt sikkert gøre det mere attraktivt for flere rejsende at benytte sig af vores tilbud. Det er uden tvivl en spændende fremtid, vi går i møde, og jeg tror på, at vi med denne aftale kan tiltrække endnu flere og også nye gæster til Bornholm, siger Jørgen Andersen.

Den nuværende køreplan for Bornholmerbussen fortsætter uændret. Køretiden mellem Ystad og København er cirka 70 minutter, mens sejltiden over Østersøen varer cirka fem kvarter.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2018 • 18:31 FOR ABONNENTER
Voksende interesse for minigolf giver håb om flere klubber
22. OKT 2018 • 17:17 FOR ABONNENTER
Bonderet løb med sejren
22. OKT 2018 • 14:55 FOR ABONNENTER
Svar fra rederiet stiller ikke passagererne tilfredse
22. OKT 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste