51-årig hovedperson i drama har flere tyverier på samvittigheden
Foto: Berit Hvassum

20. JUL 2018 • 19:56 • AF TOMMY KAAS

51-årig hovedperson i drama har flere tyverier på samvittigheden

Den 51-årige mand, der onsdag begik tyveri i Superbrugsen i Allinge og torsdag blev varetægtsfænglset i 14 dage efter et grundlovsforhør, har tidligere været i politiets søgelys.

Det fortæller chefanklager Bente Pedersen Lund fra Bornholms Politi til Bornholms Tidende.

– Han var her for to år siden, hvor han gebærdede sig på helt tilsvarende vis, siger hun.

Manden gør sig i at stjæle spiritus, som han også gjorde i brugsen onsdag aften, hvor tyveriet udviklede sig dramatisk, da en butiksansat satte jagten ind og kom til at sidde fast i den 51-åriges flugtbil.

Det betød, at den butiksansatte blev slæbt 150 meter hen ad vejen.

Senere på aftenen fandt Bornholms Politi frem til manden, og man kunne fremstille ham i grundlovsforhør torsdag.

Her blev han ud over denne uges tyveri også sigtet for et tilsvarende tyveri i Allinge den 14. juli, oplyser Bente Pedersen Lund, som er meget tilfreds med, at man har fået manden bag tremmer.

Den 51-årige mand har bopæl på Sjælland.

SENESTE NYHEDER

17. AUG 2018 • 17:56 FOR ABONNENTER
Publikum godkender Wonders nye plads
17. AUG 2018 • 16:34 FOR ABONNENTER
Det vrimler med dyreunger i Brændegårdshaven
17. AUG 2018 • 16:02 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Det er også mediernes skyld

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. AUG 2018 • 18:39
Ny frisør i Snellemark
16. AUG 2018 • 19:06 FOR ABONNENTER

Voksende behov for boliger i Gudhjem

16. AUG 2018 • 18:39

Ny frisør i Snellemark

16. AUG 2018 • 17:45 FOR ABONNENTER

Nye ejere på Hoglebjerg: Det bliver en helt anden livsstil

Mest læste