Allan Kuhn vil lave overraskelse i bundkamp mod FCK
Foto: Berit Hvassum

23. JUL 2018 • 12:34SPORT • AF RITZAU

Allan Kuhn vil lave overraskelse i bundkamp mod FCK

Det er Superligaens to eneste hold uden point, der mødes, når Hobro mandag aften tager imod FC København.

For Hobros nye cheftræner, bornholmeren Allan Kuhn, bliver der tale om den første ligakamp på hjemmebane, efter at Hobro indledte sæsonen med et 1-3-nederlag ude til Vejles oprykkere.

Allan Kuhn forventer, at Hobro kommer til at skulle kæmpe for at få point mod FCK, der skuffede fælt ved at tabe sæsonpremieren 1-2 til AC Horsens på hjemmebane.

– Vi er godt klar over, at vi møder et hold, der er bedre end os selv, men det er jo sket før, at de mindre gode slår de gode.

– Vi skal komme med en fantastisk energi og en masse gåpåmod og tro på, at vi kan slå en af de store, siger Allan Kuhn til Nordjyskes hjemmeside.

Hobro må undvære sidste sæsons ligatopscorer, Pål Alexander Kirkevold, der lige som Jonas Brix-Damborg og Julian Kristoffersen er ukampdygtig.

Til gengæld er Quincy Antipas med igen i truppen. Kampen mellem Hobro og FCK begynder klokken 19.

16. AUG 2018 • 19:06 FOR ABONNENTER

Voksende behov for boliger i Gudhjem

16. AUG 2018 • 18:39

Ny frisør i Snellemark

16. AUG 2018 • 17:45 FOR ABONNENTER

Nye ejere på Hoglebjerg: Det bliver en helt anden livsstil

Mest læste