Loppeteket er sat til salg
Eget foto

19. SEP 2018 • 21:51 • AF TOMMY KAAS

Loppeteket er sat til salg

Rønnes supermarked for loppefund, Loppeteket i Snellemark Centret, skal på nye hænder. Det fortæller William Husted, der startede stedet i februar 2017.

– Af personlige grunde har vi valgt, at det nu er tid til, at stafetten skal gives videre. Det har været halvandet fantastiske år med genbrug, så det har ikke været nogen let beslutning, siger William Husted i en pressemeddelelse.

– Jeg savner dog mit gamle fag som journalist, som jeg efter planen skal vende tilbage til, og da der jo desværre kun er 24 timer i døgnet, så må man prioritere, siger William Husted.

Loppeteket har i sit start-år omsat for mere end fire millioner kroner, fortæller ejeren.

– Vi forhandler i øjeblikket med interesserede købere, men hvis der er andre, der går med loppedrømme, så sig endelig til. Det vigtigste for os er, at vi finder en eller flere personer, der har genbrug i hjertet, og som kan tage butikken godt videre de kommende år, siger William Husted.

Genbrugsbutikken runder lige om lidt kunde nummer 1000, der har solgt sine varer gennem butikken, fortæller William Husted.

– Lykkes det mod forventning ikke at finde en ny ejer, der kan driver butikken videre, så har vi sidste almindelige åbningsdag den lørdag den 17. november, siger han.


Foto: Allan Rieck


SENESTE NYHEDER

18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord
18. FEB 2019 • 17:40 FOR ABONNENTER
Fyldt kirke tog afsked med præsten: Jeg vil savne Bornholm
18. FEB 2019 • 16:54 FOR ABONNENTER
100 computerspillere holdt weekend i hallen
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER
Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger
18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 06:10
V-formand: Det er noget skrammel
17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
17. FEB 2019 • 06:46
Præsten tager afsked

Mest læste