Preben Holm Jensen er død
Foto: Berit Hvassum

23. SEP 2018 • 14:16 • AF TOMMY KAAS

Preben Holm Jensen er død

Den mangeårige borgmester i Nexø, Preben Holm Jensen, er død. Han sov stille ind søndag formiddag, oplyser familien.

Preben Holm Jensen tiltrådte som borgmester for Venstre i Nexø i 1970 og sad helt frem til 1990. Frem til starten af sin tid som borgmester var han direktør for trælastfirmaet Johannes Munch i Nexø, og før det havde han blandt andet været byggeleder på Rabekkeværket i Knudsker.

Tidligere i år forklarede han i Bornholms Tidende, hvordan han følte, at han blev fulgt af medgang som borgmester – måske på nær de sidste år, hvor krisen i fiskeriet for alvor ramte byen.

Preben Holm Jensen stod i Nexø blandt andet bag en udvidelse af skolen, byggeri af plejehjem, store udvidelser af Nexø Havn og et nyt bibliotek.

– Det hele var tiptop i orden, da vi nåede 1990, som Preben Holm Jensen udtrykte det i Bornholms Tidendes spalter tidligere i år.

Preben Holm Jensen, der var født i Allinge og både var uddannet tømrer og arkitekt, blev 90 år.

SENESTE NYHEDER

18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord
18. FEB 2019 • 17:40 FOR ABONNENTER
Fyldt kirke tog afsked med præsten: Jeg vil savne Bornholm
18. FEB 2019 • 16:54 FOR ABONNENTER
100 computerspillere holdt weekend i hallen
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER
Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger
18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 06:10
V-formand: Det er noget skrammel
17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
17. FEB 2019 • 06:46
Præsten tager afsked

Mest læste