Integrationsråd har valgt ny formand

25. SEP 2018 • 08:02 • AF HENRIK NIELSEN

Integrationsråd har valgt ny formand

Hisham Wael Zaki er ny formand for det kommunale integrationsråd. Han blev valgt, da rådet for nylig holdt sit konstituerende møde. Det fortæller regionskommunen på sin hjemmeside.

Den nye formand er født i den irakiske hovedstad Bagdad, hvor han uddannede sig til journalist på universitetet og siden arbejdede på både aviser og tv. Han kom til Danmark i 2013 efter at være flygtet fra krigen Irak.

Som næstformand blev Santosh Shrestha fra Nepal valgt.

Integrationsrådet består i alt af 16 medlemmer, som bredt repræsenterer flygtningegrupper fra Iran, Burma, Irak, Syren, Eritrea og Bosnien-Hercegovina samt repræsentanter fra regionskommunen, Bornholmske Flygtningevenner og LO Bornholm.

Rådet har til formål at medvirke til, at kommunalbestyrelsens integrationsindsats er effektiv, sammenhængende og egnet til at fremme den etniske ligestilling. Det deltager derfor aktivt i debatten om at styrke regionskommunens integrationsindsats. Det behandler ikke enkeltsager.

Samir Bektas fra Bosnien-Hercegovina blev valgt som nyt lokalt medlem af repræsentantskabet for Rådet for Etnisk Minoriteter. Rådet er et nationalt råd, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren på integrationsområdet og giver etniske minoriteter mulighed for at blive hørt.

SENESTE NYHEDER

10. DEC 2018 • 17:04 FOR ABONNENTER
Minister slår bak: T-foil skal med i Express 1-undersøgelse
10. DEC 2018 • 15:29 FOR ABONNENTER
Leder: 100 dage med høj søgang

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste