Større sundhedshus er skudt til hjørne
Foto: Jens-Erik Larsen

25. SEP 2018 • 13:45 • AF JAKOB MARSCHNER

Større sundhedshus er skudt til hjørne

Det kommer til at tage mindst en måned, før sagen om Rønne Lægehus’ mulige forvandling til et større, kommunalt læge- og sundhedshus kan komme ud af stedet.

Lægehuset vil gerne sælge bygningerne til kommunen, der vil kunne søge staten om støtte til både at købe dem og bygge lægehuset ud med mere plads, som lægerne har brug for.

På mandagens møde nåede socialudvalget frem til ikke at beslutte noget, før regeringen har spillet ud med sin varslede sundhedsreform. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har annonceret, at regeringen vil lægge sit forslag frem sidst i oktober.

”Når en sundhedsreform er vedtaget, vil social- og sundhedsudvalget behandle en samlet strategi for udvikling af det lokale sundhedstilbud i samarbejde med alle aktørerne”, førte socialudvalget mandag til referat om sagen.

”Social- og sundhedsudvalget vil grundlæggende ikke påtage sig risici, men anerkender omvendt behovet for at udvikle det lokale sundhedstilbud. Social- og sundhedsudvalget afventer vedtagelsen af en sundhedsreform, idet strukturelle ændringer i ansvar og opgavefordeling kan ændre betingelserne for alle aktørerne og åbne andre muligheder for samarbejde.”

SENESTE NYHEDER

24. JUN 2019 • 16:27 FOR ABONNENTER
Mange gode fund på genoplivet loppemarked
24. JUN 2019 • 15:24 FOR ABONNENTER
Se billederne: Italiensk trafikkaos på Nørresand
24. JUN 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Med verden for fødderne
24. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
24. JUN 2019 • 13:35 FOR ABONNENTER
Nu er det tid...

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. JUN 2019 • 08:21
16-årig åbner ny isbar i Rønne
23. JUN 2019 • 09:07
Ny optiker på vej

Mest læste