Jakob fra Pedersker får lærlingepris: Han er vokset med opgaverne
Foto: Berit Hvassum

25. SEP 2018 • 16:05 • AF ANETTE VESTERGAARD

Jakob fra Pedersker får lærlingepris: Han er vokset med opgaverne

Den 29-årige klejnsmed Jakob Wiegardt Madsen fra Pedersker modtager på torsdag lærlingeprisen ”ML-Prisen 2018” i København og undervisningsminister Merete Riisager deltager igen i år i hyldesten af de ialt 25 dygtige lærlinge fra hele landet.

Alle 25 prismodtagere har skilt sig ud med et højt fagligt niveau, de har alle fået 12 til svendeprøven.

Men det sociale vægtes også højt i udvælgelsen, skriver Industriens Uddannelser, der uddeler prisen i samarbejde med Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

”Det et fællestræk for Jakob og de øvrige prismodtagere, at de også er gode kammerater og kolleger”, hedder det i pressemeddelelsen.

Jakob Wiegardt Madsen har gået på Campus Bornholm og været i lære hos JENSEN Danmark A/S. Han er blevet indstillet til prisen af skolen og virksomheden i fællesskab. I indstillingen lyder det blandt andet:

– Jakob har fra første færd haft flair for smedefaget. Udover at have talent er han nysgerrig og har et stort ønske om at udvikle sig. Han er vokset med opgaverne og har hele tiden rykket sig i den rigtige retning. Jakob tager ansvar og gør alt i sin magt for at sikre god kvalitet i sit arbejde. Han er en samarbejdsvillig, loyal og stabil medarbejder.

Undervisningsminister Merete Riisager deltager igen i år i arrangementet og vil sammen med formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og erhvervsuddannelseschef i DI, Lone Folmer Berthelsen, og forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Kasper Palm, overrække statuetter og diplomer til prismodtagerne og hver især holde tale.

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2018 • 18:30 FOR ABONNENTER
Sæsonbutik: Det har været en uovertruffen sæson
23. OKT 2018 • 16:52 FOR ABONNENTER
Passagerernes formand: Det er svært at leve med
23. OKT 2018 • 14:54 FOR ABONNENTER
Lund overrasket over ny chef i Vendsyssel
23. OKT 2018 • 14:19 FOR ABONNENTER
Passagerforening går med i klage til Folketingets ombudsmand

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste