Winni og Lea: Gør Østersøen til et nyt centrum for vindenergi
Arkivfoto

10. OKT 2018 • 20:26 • AF REDAKTIONEN

Winni og Lea: Gør Østersøen til et nyt centrum for vindenergi

– Hvorfor nøjes med ét center for havvind i Nordsøen, når Østersøen har et potentiale på tusindvis af megawatt vindenergi, og Rønne Havn snart står klar som forsyningshavn?

Sådan spørger borgmester Winni Grosbøll og folketingsmedlemm Lea Wermelin, begge fra Socialdemokratiet, i en kronik i Børsen i dag.

De foreslår at gøre Østersøen til et nyt centrum i vindindustrien i missionen om at "sende en bæredygtig klode af sted til vores børn og børnebørn".

– Vi foreslår, at vi allerede nu fastlægger, at en af de tre kommende havvindmølleparker i Danmark placeres i Østersøen. Lige nu er der en tendens til, at blikket er låst fast mod Vestdanmark, når talen falder på vindenergi og fremtidige investeringer i vind herhjemme, lyder det fra de to socialdemokrater, der medgiver, at Esbjerg er og bliver et uomgængeligt vindcenter i Danmark.

– Men hvorfor nøjes med ét eventyr, når man kan få to, spørger Winni Grosbøll og Lea Wermelin.

– Østersøen har et potentiale på tusindvis af megawatt vindenergi, og vores nabolande har fået øjnene op for mulighederne mod øst. Hvis ikke vi fra dansk side byder ind med forpligtende ambitioner, risikerer vi, at vindindustrien placerer milliarddyre investeringer i Tyskland, Polen eller Sverige.

– Men vi har en styrkeposition, som få har fået øjnene op for, lyder det fra Winni Grosbøll og Lea Wermelin.

Havneudvidelsen i Rønne gør eventyret muligt, mener socialdemokraterne.

– Om et år vil havnen have mulighed for at håndtere vindmølledele på 400 ton. Det betyder, at Siemens Gamesa Renewable Energy har valgt havnen som udskibningshavn, når den indtil nu største danske havvindmøllepark, Kriegers Flak, skal bygges. Det er stort, skriver Grosbøll og Wermelin.

De kipper med flaget for dén aftale og foreslår, at man gør mere for at sikre, at arbejds- og lærepladser, teknologisk innovation samt uddannelse og forskning fra vindenergien bredes ud fra at være et rendyrket Nordsø-fænomen til også at løfte området i Østersøen.

SENESTE NYHEDER

25. AUG 2019 • 00:17 FOR ABONNENTER
Dramatisk første afsnit af bornholmernes historie
24. AUG 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Bornholms frugtavlere er udfordret: Høsten ser ikke god ud
24. AUG 2019 • 17:54SPORT
Fire point mod Kastrup og Skjold

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. AUG 2019 • 17:51
Klemensker får et madpakkehus

Mest læste