Ny ejer måtte punge ud for akvarel fra Torpe Bakker
Foto: Bruun Rasmussen (udsnit)

21. OKT 2018 • 16:23 • AF TOMMY KAAS

Ny ejer måtte punge ud for akvarel fra Torpe Bakker

Tirsdag i denne uge var en akvarel med motiv fra Torpe Bakker til salg hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København.

Bornholmermaleren Olaf Rude, der boede i Allinge, var en sommerdag i 1955 på tur i bakkerne og samlede indtryk til den akvarel, som nu har fået en ny ejer.

Om det var det højaktuelle motiv eller akvarellens kvalitet, der pressede prisen op, er ikke til at vide, men i hvert fald måtte køberen punge ud med et beløb noget over vurderingen for at sikre sig billedet.

Bruun Rasmussen havde vurderet akvarellen til 2.000-3.000 kroner, men buddene stoppede først ved 4.400 kroner. Det giver en slutpris på knap 5.800 kroner efter salær og gebyr.

Motivet fra Torpe Bakker er aktuelt, fordi kommunalbestyrelsen i sidste uge godkendte plangrundlaget for en ny motorbane ved Bolbyvej i Klemensker – i netop området omkring Torpe bakker.

Det er sket efter lang tids debat om, hvor Bornholms Motorsport kan placere sin nye bane til den forholdsvis nye disciplin folkerace.

SENESTE NYHEDER

17. NOV 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald
17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER
Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm
17. NOV 2018 • 09:03
Sangerinde kom tæt på publikum
17. NOV 2018 • 08:46
Organist modtog sin store pris
17. NOV 2018 • 08:07
Formodet spritbilist standset

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen