Guldmedaljer til Ratzer og Cain ved VM
Graham Cain (i rødt med briller) vandt guld med Steen Hesselbjerg.

18. OKT 2018 • 17:55SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Guldmedaljer til Ratzer og Cain ved VM

Racketlonspillerne er beskedne mennesker, men derfor skal Bornholms Tidendes læsere nu alligevel vide, at det blev til tre medaljer af bornholmsk tilsnit, da der fornylig blev afviklet VM i Schweiz i ketchersport-mangekampen, der i nævnte rækkefølge omfatter både bordtennis, badminton, squash og tennis.

Europamesteren fra 2017 og verdensmesteren fra 2016 i 60+-klassen, Graham Cain fra Aakirkeby, var med til at vinde holdmesterskabet til Danmark i 65+klassen. Det skete sammen med Steen Hesselbjerg fra Allerød.

Individuelt var Graham Cain seedet som nummer to, og det levede han også op til. Mindre ventet var det måske, at det var makkeren Steen Hesselbjerg, seedet som nummer fire, der vandt finalen med et plus på de 13 point, som han sikrede sig med den afsluttende tennissejr på 21-8.

I eliterækken vendte en anden Aakirkeby-dreng, den mangedobbelte verdensmester Jesper Ratzer, der nu spiller i Bagsværd, tilbage på racketlonscenen efter et par års fravær. Og hvilket come back. Selv om Ratzer denne gang var useedet, kan han nu igen kalde sig verdensmester efter en finalesejr på 75-61 over den evige rival fra Østrig, den topseedede Lukas Windischberger.

SENESTE NYHEDER

15. NOV 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
15. NOV 2018 • 13:56 FOR ABONNENTER
Ekspert: Det her kan få store konsekvenser
15. NOV 2018 • 13:26 FOR ABONNENTER
Express 1 svarer ikke til Molslinjens kontrakt med staten
15. NOV 2018 • 10:32 FOR ABONNENTER
Baskos ejer: Jeg sagsøger politiet
15. NOV 2018 • 08:12
Der graves færdigt på Vesterbro
15. NOV 2018 • 06:46 FOR ABONNENTER
Penge til nye døre og vinduer i Aarsdale

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste