Stærke indonesere sender Mathias og Christinna ud af Denmark Open

19. OKT 2018 • 18:05SPORT • AF TOMMY KAAS OG KJELD LUNDBÆK

Stærke indonesere sender Mathias og Christinna ud af Denmark Open

De tredjeseedede indonesere, OL-guldvinderne Ahmad og Natsir blev endestationen for Mathias Christiansen og Christinna Pedersen ved badmintonturneringen Denmark Open.

Fredag spillede bornholmeren og hans mix-makker kvartfinale i den stærkt besatte danske turnering, hvor det blev til et nederlag mod Ahmad og Natsir.

Efter et uhyre tæt første sæt, som indoneserne vandt med 26-24, var der ikke så meget at rafle om i andet sæt, hvor Ahmad og Natsir indløste billet til semifinalen med cifrene 21-10.

- Vi havde svært ved at læse servesituationerne i andet sæt, hvor de har mange korte server, der tager et dyk, der var svært at forudse. Det gør, at de får for mange stimer, hvor vi ikke får lov til at komme ind og serve, og det bliver meget afgørende, forklarede Mathias Christiansen efter det skuffende andet sæt.

Efter Denmark Open i Odense, der slutter på søndag, rejser Christinna Pedersen og Mathias Christiansen til Frankrig, hvor der i næste uge spilles French Open.

- Nu skal vi lige hjem og have snakket det her igennem med vores trænere, og så er vi selvfølgelig klar til næste uge, hvor vi skal møde mange af de samme spillere, lød det efter fredagens nederlag fra Mathias Christiansen.

SENESTE NYHEDER

15. NOV 2018 • 13:26 FOR ABONNENTER
Express 1 svarer ikke til Molslinjens kontrakt med staten
15. NOV 2018 • 10:32 FOR ABONNENTER
Baskos ejer: Jeg sagsøger politiet
15. NOV 2018 • 08:12
Der graves færdigt på Vesterbro
15. NOV 2018 • 06:46 FOR ABONNENTER
Penge til nye døre og vinduer i Aarsdale
14. NOV 2018 • 22:15 FOR ABONNENTER
"Mundert" gensyn med Ruben Søltoft i Musikhuzet

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste