Molslinjen: Vi er ikke længere i indkøringsfase
Foto: Berit Hvassum

5. NOV 2018 • 16:52 • AF TOMMY KAAS

Molslinjen: Vi er ikke længere i indkøringsfase

– Vi er nu i drift. Vi er ikke længere i en indkøringsfase.

Sådan sagde Molslinjens direktør Carsten Jensen, da han og resten af ledelsen fra rederiet holdt pressemøde på havnen i Rønne mandag.

Her fremlagde Molslinjen blandt andet en fremgang i fragt på køgeruten og flere passagerer på ystadruten.

Derudover konkluderede direktøren, at regulariteten – altså antallet af aflysninger og forsinkelser – var godkendt.

– Vi har forståelse for den livsnerve, som færgerne er for Bornholm, og derfor er vi glade for, at regulariteten er så fornuftig, som den er, sagde Carsten Jensen.

Med 30 aflysninger på to måneder har Molslinjen altså allerede nu overhalet Færgens tal for hele 2017.

– Der er ikke nogen, der hellere vil sejle end os. Men vi forholder os til de rammer, der er i vores kontrakt, og som siger, at vi kan aflyse ved 16 meter i sekundet eller tre meter høje bølger, sagde Carsten Jensen.

Carsten Jensen påpegede, at indkøringsfasen talte september måned. Oktober betragtede han som at være i drift.

SENESTE NYHEDER

16. JAN 2019 • 18:52 FOR ABONNENTER
Usædvanligt syn blandt tusind gæs i Udkæret
16. JAN 2019 • 14:45 FOR ABONNENTER
Onsdagens leder: Næppe grund til bornholmsk panik
16. JAN 2019 • 14:33 FOR ABONNENTER
Nye restauratører er gamle kendinge

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste