Viking/Rønne led sæsonens første pointtab

11. NOV 2018 • 15:45SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Viking/Rønne led sæsonens første pointtab

Efter tre sejre i de første tre kampe, led Viking/Rønne søndag sæsonens første pointtab i Vanløse, hvor bornholmerne mødte VHC Vidar.

Viking/Rønne dominerede ellers stort set hele kampen, men måtte alligevel rejse fra Vanløse med uafgjort 21-21, da VHC Vidar sende bolden over stregen et sekund før slutsignalet.

Det var derfor en skuffet træner Michael Mortensen, som Tidende snakkede med efter kampen:

– Vi bringer os foran tidligt i kampen, og vi dominerer vel kampen i 55 minutter. Med fem minutter igen fører vi med fire mål, men så bliver vi bange for at spille håndbold i begge ender af banen, og så udligner de i sidste sekund, siger Michael Mortensen, som ellers kan se tilbage på en lovende start på sæsonen.

– 7 point i de første fire kampe, hvor vi har haft tre udekampe er selvfølgelig okay. Men jeg synes, det er lidt for tidligt at evaluere på sæsonen, for vi ved endnu ikke, hvad niveauet er i rækken, når vi ikke har spillet flere kampe, fortæller Michael Mortensen, som tror, at søndagens modstander vil være blandt topholdene.

– Så jeg det har da bestemt været en super start for os, og det ser meget fornuftig ud for os, siger Michael Mortensen.

Viking/Rønne ligger nummer to i tabellen efter fire kampe.

Mest læste