Kokkeduo åbner restaurant i Rønne: Niveauet skal endnu højere op
Troels Madsen og Daniel Kruse. Arkivfoto: Allan Rieck

16. NOV 2018 • 15:33 • AF HENRIK NIELSEN

Kokkeduo åbner restaurant i Rønne: Niveauet skal endnu højere op

Inden nytår åbner makkerparret Troels Madsen og Daniels Kruse en restaurant i Det røde pakhus i Snellemark. I går, torsdag, skrev de under på en lejekontrakt med Byg-Grønt, som ejer pakhuset. Kokkeduoen driver i forvejen Christianshøjkroen i Almindingen og Molen i Nexø.

Restauranten åbner i stueetagen, hvor der tidligere har været café. Troels Madsen kan endnu ikke sige, præcis hvornår restauranten åbner. Der mangler nemlig stadig en afgørende ingrediens i køkkenet.

– Vi åbner, når køkkenet bliver leveret. Det blev bestilt, inden der blev skrevet under, så vi tog chancen. Det bliver i år i hvert fald, siger han.

Nyheden om kontraktunderskrivelsen blev delt samtidig på både Christianshøjkroen og Molens sider på Facebook. Begge steder kunne man læse, at der snart sker noget nyt, men ikke hvad.

For nogle kunne det vække minder om dengang, David Lynch og Mark Frost i 2014 simultant fortalte på Twitter, at tv-serien ”Twin Peaks” ville vende tilbage.

Løfte sløret

Hvad restauranten kommer til at hedde, kan Troels Madsen endnu ikke løfte sløret for. Der er lige nogle ting, der skal falde på plads, siger han.

Da hverken åbningsdag eller navn er helt på plads, ligger det heller ikke fast, hvornår bornholmere og andre med lyst til at prøve den nye restaurant kan begynde at bestille bord, men så snart brikkerne falder på plads, vil Troels Madsen og Daniel Kruse gøre opmærksom på det.

– Der kommer også løbende nogle billeder af, hvordan tingene kommer til at foregå dernede, og hvordan der kommer til at se ud, fortæller Troels Madsen.

Et niveau op

Maden er selvfølgelig også en afgørende detalje, når man åbner en restaurant, og den har kokkeduoen logisk nok gjort sig nogle tanker om. Og kan man lide maden på Christianshøjkroen og Molen, kan man godt begynde at glæde sig.

– Det skal meget gerne gå hen og blive et miks af det, vi laver i forvejen. Vi mikser de to ting, vi laver, og så gør vi bare lidt mere ud af at gøre det bedre. Ikke at det ikke er godt nu, men det skal lige et niveau op, siger Troels Madsen.

Lækre retter

De to kokke glæder sig til at komme i gang i Det røde pakhus, og hos Byg-Grønt glæder Peter Kongskov og Theis Møllenberg sig over, at det er netop Troels Madsen og Daniel Kruse, der rykker ind.

Byg-Grønt delte således også nyheden om den kommende restaurant på Facebook.

– Vi glæder os til at byde dem velkommen og ser frem til, at så kompetente kokke skal trylle lækre retter frem i vores gamle bygning, løs det fra Byg-Grønt.


SENESTE NYHEDER

14. DEC 2018 • 15:35 FOR ABONNENTER
Kommunens miljøfolk slås med kæmpe arbejdspukkel
14. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste