3F satser på snarligt formandsvalg
Formand Jens Skovgaard skal forsvare sin formandspost, når 3F Bornholm holder ekstraordinær generalforsamling. Arkivfoto: Berit Hvassum

18. NOV 2018 • 17:50 • AF HENRIK NIELSEN

3F satser på snarligt formandsvalg

Står det til bestyrelsen i 3F Bornholm bliver der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling og formandsvalg i første uge af december. Det fremgår af en pressemeddelelse, som er udsendt, efter at bestyrelsen på et ekstraordinært møde søndag anerkendte, at der er indsamlet nok underskrifter til at udløse den ekstraordinære generalforsamling.

Lørdag blev der afleveret gyldige underskrifter fra 233 medlemmer, som erklærer mistillid til formand Jens Skovgaard og ønsker en ekstraordinær generalforsamling. Det svarer til 10,03 procent af de stemmeberettigede medlemmer. Dermed er formalia på plads, og bestyrelsen har derfor besluttet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling i 3F Bornholm.

I 3F Bornholms vedtægter er det bestemt, at indkaldelsen skal udsendes senest 30 dage efter indleveringen af underskrifter. For ikke at karambolere med julen, arbejder bestyrelsen på at gennemføre generalforsamlingen allerede i løbet af uge 49. Tid og sted vil blive meldt ud og annonceret, lige så snart der er indgået de fornødne aftaler om lokaler.

Ud over velkomst og formalia så som valg af dirigent og stemmeudvalg vil generalforsamlingens dagsorden få to punkter. Først en redegørelse og debat om, hvorfor 3F Bornholm er kommet i denne situation og så valg af formand.

På det ekstraordinære bestyrelsesmøde erklærede bestyrelsen enstemmigt, at den har fuld tillid til den siddende formand, Jens Skovgaard, som bliver udfordret af tidligere faglig sekretær og formand i 3F Bornholm, Finn Pedersen.

SENESTE NYHEDER

14. DEC 2018 • 15:35 FOR ABONNENTER
Kommunens miljøfolk slås med kæmpe arbejdspukkel
14. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste