Kirkens Korshær søger indsamlere til på søndag
Arkivfoto

21. NOV 2018 • 07:21 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Kirkens Korshær søger indsamlere til på søndag

Kirkens Korshær holder landsindsamling på søndag, den 25. november. I både Nexø og Aakirkeby holder hjælpeorganisationens genbrugsbutikker åbent fra klokken 10, hvor der uddeles ruter og indsamlingsbøsser. Og, noterer Kirkens Korshær i en pressemeddelelse, alle er velkomne til at komme og bruge et par timer på at samle ind.

– Vi er glade for al den hjælp, vi kan få, for vi har hårdt brug for den, fortæller Birgit Friis, landsformand i organisationen i meddelelsen.

Traditionen tro vil der være noget at lune sig på, når indsamlerne kommer tilbage fra deres rute eller deres plads ved et af øens supermarkeder.

Samtidig er der også mulighed for at gøre en god julehandel. Man er nemlig velkommen i butikkerne, selv om man ikke har været ude at samle ind, og der vil være et særligt indsamlingsudsalg på søndag.

– Vi glæder os til dagen. Der plejer at være god stemning blandt kunder og personale – og godt gang i snakken, når pengene tælles op, fortæller Birgit Friis.

I pressemeddelelsen noterer hjælpeorganisationen også, at alle har brug for, at nogen kender ens navn, men at det moderne samfund ikke er indrettet til udsatte mennesker, hvilket den mærker også her på Bornholm, hvor der ligesom andre steder i landet er mange mennesker, der har andre menneskers hjælp behov.

Mange af de mennesker, der kommer i en varmestue, lever isoleret og har i løbet af deres liv oplevet svigt og nederlag. De har ingen familie eller venner, der kan støtte dem. Men alle mennesker har brug for, at nogen kender ens navn. At nogen lytter til det, man siger. At nogen vil dele et måltid mad med en, noterer Kirkens Korshær og slutter:

– Men vi skal løbe stærkere og stærkere for at hjælpe alle, der træder ind ad døren.

SENESTE NYHEDER

23. FEB 2019 • 13:08 FOR ABONNENTER
Ny 30-årig kontrakt: De vil åbne et kraftcenter i Nexø
23. FEB 2019 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. FEB 2019 • 10:40
Legekæden kommer til Nexø
23. FEB 2019 • 08:25
Nye ejere på Lyngholt Camping
22. FEB 2019 • 19:17
Bådebyggere med røde tal
22. FEB 2019 • 17:01 FOR ABONNENTER

Svaneke: Mere kontrol kunne finansieres af flere fastboende

22. FEB 2019 • 16:22 FOR ABONNENTER

Karamel Kompagniet uddelte gave til kunde nummer 20.000

22. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Menighedsråd vil bygge nyt hus tæt på kirken

Mest læste

22. FEB 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

DBU-formand klar til genvalg i 2020