Bornholmsk talent til prøvetræning i Brøndby

4. DEC 2018 • 17:48SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Bornholmsk talent til prøvetræning i Brøndby

Det var historisk, da Brøndby i weekenden løb ind til en kamp i Superligaen uden en eneste dansker blandt de 11 startere. Aldrig tidligere har et hold åbnet en match i den hjemlige liga uden en eneste dansker i opstillingen. Brøndby vandt iøvrigt 1-0 over cheftræner Allan Kuhns Hobro.

Ifølge Brøndbys tyske træner, Alexander Zorniger, er klubbens bedste danske talenter ganske enkelt ikke gode nok til førsteholdet her og nu.

Men det kan en bornholmer måske være med til at ændre på i fremtiden.

11-årige Andreas Cornelius Olsen, som til daglig spiller i Viking Fodbold i Rønne, tog i hvert fald et lille skridt på vejen, da han i weekenden var inviteret til at træne med hos Brøndby Masterclass, de blågules talentskole. Den unge rønnebo trænede med fredag, og allerede dagen efter var han på banen for Brøndby i en træningskamp mod Køge, som holdet fra vestegnen vandt 3-1.

Træningskampen bestod af tre gange 20 minutter, og bornholmeren spillede med i 40 minutter. Han udmærkede sig med en assist til et af målene, men gjorde i det hele taget en så god figur, at Brøndby meget gerne vil se mere til Andreas Cornelius Olsen allerede til januar.

– Det var en fantastisk oplevelse for Andreas, fortæller hans mor, Rikke Henning-sen.

Både hende og Andreas’ far, Anders Olsen, var med i Brøndby. De havde på forhånd snakket med sønnen om, at han blot skulle nyde træningen og tage det som en stor oplevelse.

– Han havde glædet sig meget, selvom han samtidig var lidt nervøs for, om han nu var god nok, fortæller Rikke Henningsen.

Andreas’ træner i Viking Fodbold, John Stanislaw Zawada, mener, at det, der gør Andreas Cornelius Olsen særlig god, er kombinationen af stor arbejdsomhed og stort talent.

– Han er villig til at arbejde hårdt, har en god fysisk, og så kan han sparke med begge ben. De havde ikke inviteret Andreas over, hvis de ikke kunne se noget i ham, mener John Stanislaw Zawada.

Det er John Stanislaw Zawada, der har haft kontakten med Brøndby, siden en talentspejder fra storklubben spottede Andreas Cornelius Olsen i kamp for Elite Bornholm.

– Efterfølgende snakkede jeg med Brøndbys talentchef Kim Vilfort, og da jeg fortal-te, at Andreas kun er 11 år, så blev klubben pludselig meget interesseret i at se mere til ham.

Der gik blot tre uger fra Elite Bornholms sidste kamp i efteråret mod Brønshøj den 10. november, inden den offensive bornholmer havde iført sig en Brøndby-trøje, og det bliver formentlig gentaget i det nye år.



SENESTE NYHEDER

26. APR 2019 • 09:26
Bornholm er på charmeoffensiv
26. APR 2019 • 09:07
Bo42 indvier ungdomsboliger i dag
26. APR 2019 • 07:34
DMI: 22 grader i eftermiddag
26. APR 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Brugsen fortsætter sin fremgang trods hård konkurrence
26. APR 2019 • 05:50
Ny klinik åbner på Slottet
25. APR 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Nye ejere i Lobbæk: Vi vil holde samme service
25. APR 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Beck Pack: Vi er meget tilfredse – ydmyge og tilfredse

MEST LÆSTE SPORT

25. APR 2019 • 17:45 FOR ABONNENTER
Aftale om stadionnavn udløser nabostrid

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag