Person mister livet ved brand i Sorthat-Muleby
Arkivfoto

15. DEC 2018 • 08:33 • AF HENRIK NIELSEN / TOMMY KAAS

Person mister livet ved brand i Sorthat-Muleby

En person omkom i nat, da en voldsom brand brød ud i et hus på Mulebyvej i Sorthat-Muleby.

Alarmen om branden kom klokken 02.49, og halvdelen af huset var overtændt, da indsatsleder Kim Riis fra Bornholms Brandvæsen først nåede frem. Da brandvæsnets sprøjte kom til adressen, stod hele huset i brand.

Kim Riis oplyser, at man fik dæmpet flammerne forholdsvis hurtigt.

Da temperaturen var dalet lidt, kunne røgdykkere komme ind i huset, og der fandt de altså liget af en person.

Personens identitet er ikke endeligt fastslået, og der kommer formentlig også til at gå lidt tid, før man får svar på det, oplyser vagtchef Alexander Voltov fra Bornholms Politi.

– Der går nok 14 dages tid, før man er færdig med de retskemiske undersøgelser. Vi kan ikke svare på, hvem der er omkommet derude. Det er en retsmediciner, der skal tage sig af det, siger vagtchefen til Ritzau.

Politiet kender heller ikke årsagen til branden men oplyser til Bornholms Tidende, at man efterforsker den. Det bliver op til teknikere ovrefra at fastslå, hvad der antændte huset.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind
25. JUN 2019 • 14:14 FOR ABONNENTER
DF’er kræver klar besked fra kommunens ledelse
25. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
25. JUN 2019 • 12:07 FOR ABONNENTER
Det frie liv passer dem godt
25. JUN 2019 • 11:13 FOR ABONNENTER
Ny udvikler er taget fra Hugo-land til Østerlars

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. JUN 2019 • 16:27 FOR ABONNENTER

Mange gode fund på genoplivet loppemarked

24. JUN 2019 • 15:24 FOR ABONNENTER

Se billederne: Italiensk trafikkaos på Nørresand

24. JUN 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Med verden for fødderne

Mest læste