Strandet i Ystad: Molslinjen sejlede uden passagerer fra Bornholmerbussen
Foto: Pernille Boldemann

18. DEC 2018 • 18:53 • AF TOMMY KAAS

Strandet i Ystad: Molslinjen sejlede uden passagerer fra Bornholmerbussen

På grund af tæt trafik efter et trafikuheld i København var Bornholmerbussen med afgang fra hovedbanegården tirsdag klokken 16.45 en smule forsinket i ankomsten til Ystad.

Det betød, at bussen ikke nåede Molslinjens færge mod Bornholm klokken 18.30, og derfor er 85 passagerer her til aften strandet i Ystad. Det fortæller Bornholmerbussens ejer, Jørgen Andersen til Bornholms Tidende.

– Det drejede sig om fire minutter, og vi havde ringet til rederiet og sagt, at vi ville være lidt forsinkede, men de sejlede alligevel, siger han.

– I 38 år har jeg aldrig oplevet, at det er sket, siger Jørgen Andersen.

Næste færge mod Rønne er klokken 22.30. Bornholmerbussen tilbød passagererne at tage dem gratis med retur til København, hvis nogen skulle ønske dét, oplyser Jørgen Andersen.

Passager: Folk er rystede

Daniella Westh Mortensen er en af de passagerer, der nu skal tilbringe aftenen i Ystad i stedet for at komme hjem til Bornholm.

– Folk er sure, gale og rystede, siger hun.

– Vi kunne jo se, at færgen lå ved kajen, da vi ankom til havnen, men lige så stille begyndte den at sejle. Til gengæld kom Kombardo-bussen, som kørte lige foran os, med. Ja, den nåede åbenbart lige med.

– Vi har fået spisebilletter af det svenske personale, så nu vil vi prøve at finde et sted og få noget aftensmad, siger Daniella Westh Mortensen.

Molslinjen forklarer til Bornholms Tidende, at det på grund af pres i Ystad Havn er vigtigt, at man kommer af sted efter planen. Læs den historie her.

SENESTE NYHEDER

20. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. AUG 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER
Klar til den tredje Handicap Tour Coop Bornholm
20. AUG 2019 • 11:41
Snellemark Centret blev evakueret
20. AUG 2019 • 08:12
21 bilister kørte for stærkt
20. AUG 2019 • 05:53
Han udgiver sin 40. bog
19. AUG 2019 • 21:19
Nyt liv i Snellemark

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. AUG 2019 • 08:19
Tyveri på hundeudstilling
19. AUG 2019 • 21:19
Nyt liv i Snellemark
19. AUG 2019 • 08:15
Påvirkede kvinder bag rattet
19. AUG 2019 • 07:08
Gadekæret er genåbnet

Mest læste

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen