Allan Kuhn: Hvis man vil noget med bornholmsk fodbold, er der kun plads til ét hold
Foto: Ole Mik

31. DEC 2018 • 08:46SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Allan Kuhn: Hvis man vil noget med bornholmsk fodbold, er der kun plads til ét hold

I dag er de hinandens største rivaler. Men stod det til den bornholmske superligatræner i Hobro, Allan Kuhn, så bør Rønne fB og NB Bornholm gå sammen med alle øens klubber for at skabe et stærkt fælles ø-hold.

Det er blevet forsøgt før. Men idéen om et FC Bornholm version 2.0 opstod igen-igen i kølvandet på nyheden om den snarlige begravelse af projekt Rønne fB.

Det oprindelige FC Bornholm blev søsat i 1999 og holdt sig flydende frem til 2006. Det var i den periode, Allan Kuhn tog hul på sin trænerkarriere som spillende træner for den ambitiøse bornholmske fodboldsatsning.

Siden blev han først assistenttræner i AaB, inden han senere kom til at stå i spidsen for aalborgenserne, FC Midtjylland, Malmö FF, som han gjorde til svenske mestre, og siden juni har Kuhn haft rorpinden i Hobro.

I spørgsmålet om et fælles øhold er Kuhn på linje med Tidendes læsere. I en afstemning i begyndelsen af november bad vi læserne tage stilling til, om de bornholmske klubber bør gå sammen om en version 2.0 af FC Bornholm. Et stort flertal af brugerne, 63 procent af de 680 personer, der svarede, mener, det er på tide at give det et forsøg mere.

Det budskab bliver tilsyneladende ikke hørt rundt omkring i de toneangivende klubber, som Tidende tidligere har beskrevet.

Det synes Allan Kuhn er ærgerligt. Han er ikke i tvivl om, hvad der skal til, hvis de bornholmske klubber vil højere op i tabellerne.

– Vil man noget med bornholmsk fodbold, så er der kun plads til ét hold. Man får samlet de bedste spillere, man kan tiltrække de bedste trænere og de stærkeste sponsorer. For mig er det ret logisk. Men jeg ved også godt, at der er mange følelser involveret. Det var der også dengang, jeg trænede FC Bornholm, siger Allan Kuhn til Bornholms Tidende.

– Men jeg troede virkelig, at de her stærke følelser hørte den ældre generation til. Det ærgrer mig helt vildt, at man ikke kan finde ud af at samarbejde, siger Allan Kuhn,

22. MAR 2019 • 19:45 FOR ABONNENTER

Ærkefjenderne bør heppe på hinanden

Mest læste