Mathias Christiansen tabte nytårsmatch i Indien
Mathias Christiansen var pillet af holdkortet i herredouble efter to kampe sammen med sydkoreaneren Yang Lee.Arkivfoto

1. JAN 2019 • 17:06SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Mathias Christiansen tabte nytårsmatch i Indien

Efter to sejre i træk blev det til et nederlag på 2-5, da bornholmske Mathias Christiansen og hans hold Adwadhe Warriors nytårsaften mødte Mumbai Rockets i den indiske pro-turnering Premier Badminton League.

Hvor Mathias Christiansen som den højest rangerede spiller på Adwadhe Warriors-holdet hidtil har spillet både herredouble og mixed double, nøjedes han denne gang med at spille mixed double sammen med sin indiske makker Ashwini Ponnnappa. De mødte Pia Bernadeth (Indonesien) og Kim G. Jung (Sydkorea), som vandt med cifrene 15-10, 7-15 og 15-13.

Mumbai Rockets overtog med sejren førstepladsen i Premier Badminton League, mens Awadhe Warriors forblev på en fjerdeplads inden mødet med nummer tre, Ahmedabad Smash Masters med bl.a. Victor Axelsen på holdet.

Den match spilles den 4. januar.

22. MAR 2019 • 19:45 FOR ABONNENTER

Ærkefjenderne bør heppe på hinanden

Mest læste