Klippede nummerplader: Ni uforsikrede biler i lufthavnen tilhører udlejningsfirma

4. JAN 2019 • 15:15 • AF REDAKTIONEN

Klippede nummerplader: Ni uforsikrede biler i lufthavnen tilhører udlejningsfirma

Færdselspolitiet konfiskerede torsdag nummerpladerne fra ni biler, der stod på parkeringspladsen i Bornholms Lufthavn. Til Bornholms Tidende oplyser politiet, at alle biler tilhører det samme biludlejningsfirma.

Bilerne tilhører dog ikke nogen af de store udlejningskæder, der er til stede i lufthavnen, men er registreret hos en mindre lokal udlejningsvirksomhed.

Tidligere har bilerne været brugt af Avis, idet bilernes ejer var franchisetager for Avis i Bornholms Lufthavn. Den 1. december overtog moderselskabet Avis Danmark driften af biludlejningen i lufthavnen, og i den forbindelse bragte Avis nye udlejningsbiler til øen.

– Avis Danmark har ikke noget med det at gøre. Vi har vores egne biler, fastslår Mogens Anneberg, Avis' mand i lufthavnen.

Den tidligere franchisetager har beholdt de nu nummerpladeløse biler og driver eget udlejningsfirma ifølge CVR-registret, men de har ikke kunnet udlejes i lufthavnen.

Nummerpladerne blev klippet af, fordi ejeren ikke havde betalt den obligatoriske ansvarsforsikring. Fra årsskiftet trådte nye skærpede forsikringsregler i kraft, og derfor har politiet over hele landet opmærksomheden rettet mod uforsikrede biler i denne tid.

Nye regler fra nytår

Ejerne af uforsikrede køretøjer - det kunne også være trailere, campingvogne eller motorcykler - vil med de nye regler idømmes dagbøder på 250 kroner, der skal betales for hvert døgn, bilen har været uden ansvarsforsikring.

– Jeg kan kun opfordre til, at man får styr på forsikringen, siger lederen af færdselspolitiet på Bornholm, Michael Winsløw.

Han oplyser, at politiet besidder en liste fra Skats motorregister på cirka 500 uforsikrede køretøjer, der skulle være registreret til at befinde sig på Bornholm. En af politiets biler er udstyret med et kamera, der automatisk aflæser nummerpladerne og dermed vil er i stand til at afsløre uforsikrede køretøjer.

Nytårsdag klappede fælden ved færgelejet i Rønne for en bilist, der ikke havde styr på bilforsikringen og derfor blev sigtet af politiet.

SENESTE NYHEDER

26. APR 2019 • 07:34
DMI: 22 grader i eftermiddag
26. APR 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER
Brugsen fortsætter sin fremgang trods hård konkurrence
26. APR 2019 • 05:50
Ny klinik åbner på Slottet
25. APR 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Nye ejere i Lobbæk: Vi vil holde samme service
25. APR 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Beck Pack: Vi er meget tilfredse – ydmyge og tilfredse
25. APR 2019 • 18:29 FOR ABONNENTER
Poulsker IF klar med nyt halforslag
25. APR 2019 • 17:45 FOR ABONNENTER
Aftale om stadionnavn udløser nabostrid

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2019 • 15:17
Millionoverskud på skole
25. APR 2019 • 09:01
Voldelige overfald i Rønne

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag