Smukke kaniner klar til skønhedskonkurrence
Foto: Berit Hvassum

12. JAN 2019 • 08:23 • AF METTE HOLM HANSEN

Smukke kaniner klar til skønhedskonkurrence

Lange ører, en veltrimmet pels og en vægt præcis, hvor den skal være.

Det er betingelserne for øens kaniner, når Bornholms Racekanin Forening holder vinterudstilling.

Det hele foregår i Søndermarkshallen, hvor der traditionen tro også vil afholdt kaninhop.

– Vi har omkring 100 tilmeldinger, så det er populært, siger kaninforeningens PR-mand og tidligere formand, Jens Kjøller.

Allerede fredag begynder kaninavlerne at stille i Søndermarkshallen, men udstillingen er først åben for publikum lørdag og søndag, hvor konkurrencer og bedømmelser foregår.

Publikum kan forvente at se nogle af Danmarks flotteste kaniner.

– Vi har et højt niveau her på Bornholm, siger Jens Kjøller.

Og det til trods for, at Bornholm var ramt af alvorlig kaninpest i august 2016.

– Det var en hård omgang, og mange gik tabt, også fordi den vaccine, man troede, man havde, ikke virkede. Det var en kendt virus, der var muteret. Men heldigvis er der tale om kaniner, siger Jens Kjøller.

Højt niveau

På udstillingen kommer der 225 kaniner i 36 racer og farvevarianter. De kommer fra 20 kaninavlere, heraf er tre af junior-udstillere. Derudover kommer der to svenske gæsteudstillere.

– Det er imponerende, at man er villig til at køre over 400 km for at komme til en bornholmsk kaninudstilling, siger Jens Kjøller og nævner yderligere syv gæsteudstillere fra Sjælland.

Sidste år begyndte Bornholms Racekanin Forening at lave udstillinger for kælekaniner, og også i år er der tilmeldt deltagere i den disciplin. Faktisk er deltagerantallet af kælekaniner tredoblet i forhold til sidste år.

Og i modsætning til ”skønhedskonkurrencen”, så kigger dommerne her på, hvor omgængelige kaninerne er.

På grund af for få kanindommere på Bornholm har foreningen hentet professionel hjælp til bedømmelsen fra en jysk og svensk dommer samt to dommere fra Norge.




Kaninudstilling

Udstillingen finder sted i Søndermarkshallen Åkirkebyvej 136, Rønne:

Lørdag 12. januar 12.00-17.00.

Søndag 13. januar 10.00-16.00.

Præmieuddeling kaninhop:

Søndag 13. januar ca. klokken 15.00.

Præmie uddeling kaniner:

Søndag 13. januar ca. klokken 15.30 .


SENESTE NYHEDER

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER
Frederik føler sig klar til Superligaen

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JAN 2019 • 09:34
Lørdagsavisen er forsinket
18. JAN 2019 • 18:56 FOR ABONNENTER

Mindre byer vil også have del i nye boliger

18. JAN 2019 • 18:45 FOR ABONNENTER

Flere maner til forsigtighed om byggeri af mange boliger

18. JAN 2019 • 16:32 FOR ABONNENTER

Tv-hold opsporer japaner i Pedersker

Mest læste