Annonce fortæller om loppemarked og dødsbo – beboerne undrer sig: Vi lever og trives
Arkivfoto

11. JAN 2019 • 19:52 • AF REDAKTIONEN

Annonce fortæller om loppemarked og dødsbo – beboerne undrer sig: Vi lever og trives

I Rytterknægten er der i denne uge blevet indrykket en annonce om loppemarked i Svinget 13 i Aakirkeby lørdag.

Det fremgår blandt andet, at der er diverse effekter fra et dødsbo.

Det fortæller Mimmi og Orla Sonne i et læserbrev i Bornholms Tidende, og de kan fra første hånd afvise, at der skulle være loppemarked – eller dødsbo for den sags skyld – på adressen.

Mimmi og Orla Sonne bor nemlig i Svinget 13 i Aakirkeby, og de kan altså berolige alle med oplysningen om, at de lever og trives.

– Og der er heller ikke loppemarked lørdag den 12., fortæller de.

Loppemarked i nummer 14

Bornholms Tidende kan med beklagelse kaste lys over sagen, idet der er sket en fejl i indtastningen.

Loppemarkedet finder sted på adressen Svinget 14 i Aakirkeby. Det sker i tidsrummet 12 til 14.30 lørdag den 12. januar.

SENESTE NYHEDER

23. MAR 2019 • 12:38 FOR ABONNENTER
Friluftsrådet: Dueodde-sagen er af stor betydning
23. MAR 2019 • 11:11 FOR ABONNENTER
Rønne Havn lægger fundamentet til fremtiden
23. MAR 2019 • 09:26 FOR ABONNENTER
Danish Crown-ansatte får ny arbejdsaftale

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAR 2019 • 05:38
Vinforsyning sælger ud
22. MAR 2019 • 19:45 FOR ABONNENTER

Ærkefjenderne bør heppe på hinanden

Mest læste