Danmark var VM-værter i 1978 – og dengang blev der også spillet på Bornholm
Japanernes angrebsspil overraskede bornholmere og tjekker, skriver Bornholms Tidende.

12. JAN 2019 • 12:54SPORT • AF REDAKTIONEN

Danmark var VM-værter i 1978 – og dengang blev der også spillet på Bornholm

Danmark er for tiden – sammen med Tyskland – vært for verdensmesterskaberne i herrehåndbold, når Mikkel Hansen og co. skal jagte VM-guldet på hjemmebane.

Der skal spilles VM-håndbold to steder i Danmark – i Royal Arena i København og i Boxen i Herning – men sidst, Danmark var VM-værter, kom håndbolden anderledes ud i krogene af det ganske land.

Ved slutrunden i 1978 blev der sågar lagt en enkelt kamp på Bornholm.

Lørdag den 4. februar var 800 mennesker samlet til VM-håndbold i Aakirkeby, hvor Tjekkoslovakiet og Japan tørnede sammen.

– De lynhurtige japanere overraskede såvel bornholmere som tjekker med et fantastisk angrebsspil, og kampen sluttede ganske uventet 25-25 trods en tjekkisk føring på fire mål få minutter før tid, hedder det i Bornholms Tidendes omtale af kampen.

Her bliver det også slået fast, at der er tale om en oplevelse, som de mange tilskuere sent vil glemme.

Danmark møder Tunesien

Danmark møder i øvrigt Tunesien ved det netop igangsatte VM i herrehåndbold i aften klokken 20.15. Det er landsholdets anden kamp i slutrunden efter storsejren over Chile i premieren.




18. JAN 2019 • 18:56 FOR ABONNENTER

Mindre byer vil også have del i nye boliger

18. JAN 2019 • 18:45 FOR ABONNENTER

Flere maner til forsigtighed om byggeri af mange boliger

18. JAN 2019 • 16:32 FOR ABONNENTER

Tv-hold opsporer japaner i Pedersker

Mest læste