Express 1 aflyst søndag morgen efter havari

13. JAN 2019 • 08:49 • AF REDAKTIONEN

Express 1 aflyst søndag morgen efter havari

120 ventende passagerer i Rønne måtte søndag morgen konstatere, at hurtigfærgen Express 1 blev aflyst på grund af problemer med skibets ene waterjet.

Molslinjen måtte dermed aflyse søndagens første dobbelttur mellem Rønne og Ystad.

Mandskab fra rederiet har natten til søndag udskiftet en cylinder i den ene waterjet, som driver Express 1. I den cylinder er der elektroniske dele, og en af de dele viste sig desværre at fejle, da maskinen skulle testes, fortæller kommunikationschef Jesper Maack fra Molslinjen.

Teknikerne arbejder på at skifte den defekte elektronik, så næste tur klokken 10.30 kan gennemføres som planlagt, oplyser han.

Passagerer, som havde lyst, er blevet tilbudt husly og morgenmad om bord på Express 1, og de er automatisk booket til klokken 10.30. Passagerer på Ystad-siden er underrettet om havariet, ligesom Bornholmerbussen og Kombardo Expressen er blevet kontaktet, fortæller Jesper Maack.

22. JUN 2019 • 18:31 FOR ABONNENTER

Et Matador-eventyr

Mest læste