Udbud kan bane vej for Harald Nyborg
Pressefoto

15. JAN 2019 • 09:15 • AF HENRIK NIELSEN

Udbud kan bane vej for Harald Nyborg

Regionskommunen har udbudt en grund ved Vibegårdscentret til salg. Det drejer sig om den grund, hvor Harald Nyborg gerne vil etablere en butik. Kommunen udbyder grunden med forkøbsret.

Grunden har et samlet areal på cirka 3.200 kvadratmeter, og kommunalbestyrelsen har godkendt, at der igangsættes en proces for udvidelse af planområdet for Vibegårdscentret til også at omfatte dette areal.

Der er aftalt en forkøbsret med en investor. I efteråret kunne Bornholms Tidende fortælle, at udviklingsselskabet TK Development ønsker at købe grunden, og at Harald Nyborg gerne vil etablere sig på stedet.

Forkøbsretten giver den pågældende investor ret til at indgå en aftale om køb af grunden på samme vilkår, som en eventuel anden potentiel køber er parat til at acceptere.

Tilbud skal være regionskommunen i hænde senest den 29. januar. I henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme kan kommunalbestyrelsen forkaste alle indkomne tilbud.


Den udbudte grund ligger i forlængelse af det eksisterende Vibegårdscentret. Illustration: BRK


SENESTE NYHEDER

19. FEB 2019 • 08:30
Ghita Nørby på Rønne Theater
19. FEB 2019 • 08:29
Stjålet bil fundet udbrændt
19. FEB 2019 • 06:44
Beatles-feber i Svaneke
18. FEB 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Varm vind blæser storkene mod nord

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. FEB 2019 • 22:19
Grossist stopper
18. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Willa Willakulla er åbnet med to nye forretninger

18. FEB 2019 • 15:03 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Stemte du også på Bjarke?

18. FEB 2019 • 14:53 FOR ABONNENTER

Kadeau håber på Michelin-anerkendelse af konkurrenterne

Mest læste